Det vil skade opklaringen af grove og tunge kriminalsager betydeligt, hvis politiet mister muligheden for at dykke ned i danskernes teledata.

Således lyder advarslen fra Thorkild Fogde, Københavns politidirektør, efter at eksperter og politikere torsdag anbefalede at ophæve den systematiske logning af danskeres mobilvaner.

»Generelt er teledata et af de vigtigste elementer i store efterforskninger af kompliceret kriminalitet,« siger Thorkild Fogde. »Vi bruger jo ikke teledata til gadekriminalitet eller butikstyverier, men i grove forbrydelser om narkotika, IT-kriminalitet eller økonomisk kriminalitet, og her er teledataene afgørende for, at vi kan se, hvem der har talt med hvem, hvor og hvornår.«

Som reglerne er i dag, skal teleselskaberne i mindst ét år gemme data på, hvem der ringer til hvem, på hvilket tidspunkt, og hvilken telemast man er knyttet til under opkaldet. Det samme gælder SMSer. Politiet skal have tilladelse fra en domstol for at få adgang til disse data.

»Teledata er mindst lige så vigtige for os som selve indholdet af en samtale, måske endda vigtigere, fordi vi kan have behov for at vide, om en person f.eks. har befundet sig i Kiev. Nogle gange bruger vi også dataene omvendt: Hvis telefonerne går af masterne, altså bliver slukket, lige før et røveri, kan det også hjælpe os,« siger Thorkild Fogde.

Politidirektøren henviser til, at teledata bliver vigtigere for ordensmagten, i takt med at papirudveksling afløses af elektronisk kommunikation.

Vigtige data for at gå efter den ene procent

Den aktuelle debat om teledata udspringer af et notat fra tænketanken Justitia, som konkluderer, at den systematiske registrering af alle danskeres opkald og SMSer ikke står mål med grundlæggende rettigheder til privatliv, som både er indskrevet i EU-regler og menneskerettigheder. Flere aktører, eksperter og et politisk flertal på Christiansborg støtter, at man ser på muligheden for at begrænse kredsen af loggede danskere. Til gengæld mener Dansk Folkeparti, at truslen fra terrorbevægelsen Islamisk Stat gør det direkte uansvarligt at begrænse politiets redskaber lige nu. Debatten er således et frontalt sammenstød mellem kriminalitetsbekæmpelse og privatliv, mellem kampen mod terror og kampen for retten til egne data.

»Det er en balance mellem de økonomiske omkostninger og folkets krav på proportionalitet på den ene side og vores ønske om gode redskaber på den anden side,« siger siger Thorkild Fogde.

»Vi skal bruge data til at finde den ene procent, der ikke overholder loven. Jeg synes, man skal spørge: Hvor stor en belastning er det for den resterende del af befolkningen, at deres data gemmes hos teleselskaberne, hvor de er godt beskyttede? Det er et retspolitisk spørgsmål, men jeg kan sige, at teledata er vigtige for os for at kunne gå efter den ene procent.«Notatet fra tænketanken Justitia anbefaler at indsnævre kredsen af loggede personer til, at politiet har »en rimelig formodning om, at man er involveret i alvorlig kriminalitet«.

»Vil det ikke være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at skille en gruppe ud? Under alle omstændigheder vil det begrænse os. Der er jo en første gang for alle forbrydere,« siger Thorkild Fogde.

Retsordfører Karina Lorentzen (SF) er blandt de politikere, der ønsker at begrænse logningen. Hun siger, at politiets argumenter gør indtryk, men holder fast.

»Jeg er ikke ubøjelig, hvis politiet mister mange efterforskningsmuligheder, men argumenterne holder ikke helt. For vi kan jo godt blive enige om, at vi ikke vil have et nationalt DNA-register til behagelig brug. Så må vi også kunne begrænse det her. Men det er, som om teknologiske muligheder bare bliver Det Vilde Vesten,« siger hun.

Justitsministeriet arbejder for øjeblikket på en evaluering af de danske logningsregler.