Politiet svigter ofre for romance scam: »Politiet er jo fuldstændig ligeglade«

Ofre for romance scam møder vidt forskellig behandling hos landets politikredse. Konsekvensen er ifølge eksperter, at svindlen ikke bliver opklaret og spreder sig. Rigspolitiet erkender, at håndteringen ikke er hensigtsmæssig.

Foruden hende har Berlingske kendskab til seks kvinder, som har anmeldt eller forsøgt at anmelde sager om romance scam til politiet. I to tilfælde fik ofrene ligesom Lis Daugaard at vide, at de ikke havde været udsat for noget kriminelt. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

69-årige Lis Daugaards virtuelle elsker Robert Aleksandar viste sig at være lige så falsk, som de historier han fortalte.

Desværre gik det først op for Lis Daugaard, at hun havde været udsat for romance scam, efter hun havde lånt ham knap 100.000 kroner.

Hun meldte sagen til Københavns Vestegns Politi, men hørte ikke mere, før et afslag dumpede ind ad døren:

»Ikke grundlag for at indlede en efterforskning,« lød det med begrundelse om, »at politiet kun efterforsker sager, hvor der er rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart.«

»Jeg følte mig virkelig ikke taget alvorligt. Politiet er jo fuldstændig ligeglade, når de ikke engang gider at komme med en blok og spørge, hvordan tingene hænger sammen,« siger Lis Daugaard.

Foruden hende har Berlingske kendskab til seks kvinder, som har anmeldt eller forsøgt at anmelde sager om romance scam til politiet.

En af dem er Anette, der i går stod frem i Berlingske og fortalte, hvordan hun er blevet svindlet for 2,6 mio. kroner af et netværk i Nigeria, som Københavns Politi i samarbejde med Rigspolitiet har fundet frem til. Om efterforskningen af Anettes sag kommer til at munde ud i en sigtelse er endnu uvist. Hvis den gør, vil det ifølge Berlingskes oplysninger være første gang, at der bliver rejst sigtelse i en sag om romance scam mod danske ofre.

Hos Københavns Politi, Nordsjællands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi betragter man i dag romance scam som strafbart og har en klar holdning til altid at foretage et minimum af efterforskning, inden man henlægger sagerne. Det er dog langt fra alle politikredse, som har samme opfattelse, og viljen til at efterforske romance scam-sager varierer fra kreds til kreds.

I to tilfælde fik ofrene ligesom Lis Daugaard at vide, at de ikke havde været udsat for noget kriminelt. Et andet offer fik afslag med begrundelse om, at politiet erfaringsmæssigt intet kunne stille op, én blev efter eget udsagn talt fra at indgive sin anmeldelse, og én blev af politiet kaldt godtroende og naiv.

Læs de øvrige ofres personlige beretninger her:

Stifter af sikkerhedsfirmaet CSIS og ekspert i cyberkriminalitet Peter Kruse kritiserer i skarpe vendinger politiets uensartede håndtering af sagerne.

»Det er negligering, og det kan få mig helt op i det røde felt. Det kan godt være, at de her mennesker har været naive, dumme og forelskede, men de har krav på, at man gør noget ved den svindel, de har været udsat for,« siger han.

Pengespor peger mod London

Efter afslaget forsøgte Lis Daugaard uden held at få politiet til at gå ind i sagen blandt andet ved at bede om at få tjekket de konti i London, som hun havde overført penge til. I august 2015 klagede hun til Statsadvokaten over Københavns Vestegns Politis afvisning og fik medhold. Der var tale om strafbare forhold, og politiet skulle igangsætte en efterforskning.

 

København Vestegns Politi undersøgte derefter pengesporet til Afrika, men standsede efterforskningen i juli 2016. Københavns Vestegns Politi ønsker ikke at stille op til interview og vil ikke svare skriftlig på, om efterforskningen af pengesporet til Afrika, var det eneste efterforskningsskridt, politiet foretog sig.

Hvordan politikredsen forholder sig til Statsadvokatens afgørelse, om pengesporet til London blev undersøgt, eller om man indhentede oplysninger om IT-sporet fra e-mailudbyderen har det heller ikke været muligt at få svar på. I stedet har advokaturchef Jens Rasmussen sendt følgende skriftlige kommentar:

»Vi vurderede, at udsigten til, at der rent faktisk kunne tilvejebringes de tilstrækkelige beviser, og at vi kunne få identificeret, udleveret og retsforfulgt en gerningsmand var ringe, og at omkostningerne i mandetimer og penge ville blive høje. Det ville være en uproportional og uforsvarlig anvendelse af offentlige ressourcer i en sag af denne karakter.«

Han pointerer, at Lis Daugaard har haft mulighed for at klage over afgørelsen.

Svindlerne går igen i flere sager

Berlingske har kendskab til, at de konti, som Lis Daugaard overførte penge til, går igen i mindst to andre romance scam-sager. I det ene tilfælde havde kvinden overført godt 300.000 kroner og fik samme afslag hos Midt- og Vestsjællands Politi. Også i hendes sag besluttede Statsadvokaten efterfølgende, at der skulle startes en efterforskning.

I den tredje sag opsøgte 62-årig Pia Fyns Politi for at anmelde bedrageri for knap 100.000 kroner. Ifølge Pia selv blev hun dog talt fra at indgive anmeldelsen, da politiet forklarede hende, at det alligevel ikke kunne stille noget op. Det har derfor ikke været muligt at finde hendes sag i politiets systemer, men vicepolitiinspektør Jørgen Andersen afviser ikke, at Pias udlægning er korrekt.

»Det kan sagtens ske, at forurettede efter at have snakket med politiet om det bevismæssige går igen uden at have indgivet en anmeldelse,« siger han.

Men I kan vel ikke vide, om det er svært at efterforske, hvis I ikke optager anmeldelsen i første omgang?

»Nej, det er selvfølgelig rigtigt. Men vi har optaget enkelte anmeldelser i lignende sager, og selv hvis vi efterforsker, er det meget svært at finde ud af, hvor banditten sidder henne i verden.«

Samme begrundelse lød fra Syd- og Sønderjyllands Politi, da 53-årige Hanne i 2015 fik afslag på at få efterforsket sin anmeldelse om svindel for knap 100.000 kroner. I begrundelsen stod, at »efterforskning i tilsvarende sager viser, at sporene ender blindt, som regel i lande i Afrika, Østeuropa og Asien«. Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter desuden, at man ikke foretog nogen form for efterforskning, før Hannes sag blev henlagt.

Også 61-årige Karen gik forgæves til Nordjyllands Politi i 2015 med sin anmeldelse om bedrageri for 425.000 kroner.

»Der er ikke en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart,« stod der i afslaget. Et svar som specialanklager David Schmidt i dag beklager.

»Den formulering, vil jeg godt kalde tilbage og sige til kvinden, at den er uheldig, fordi jeg ligesom hende er ret sikker på, at hun har været i kontakt med en svindler. Men jeg vil fastholde, at det kan være svært at bevise,« siger han.

Nordjyllands Politi skrev i afslaget til Karen, at det havde forsøgt at spore den formodede gerningsmand via vedkommendes e-mailadresse, men at det ikke var muligt at få oplysninger om adressen fra udbyderen Microsoft, da brugeren ikke havde været aktiv længe eller havde lukket sin konto.

Politiets påstand undrer Peter Kruse.

»Det virker mærkeligt af flere forskellige grunde. Selv hvis e-mailen blev lagt ned, vil Microsoft stadig have de historiske data i form af logs, og det bør ikke være noget problem for politiet at få adgang til det. Når man efterforsker, efterprøver man desuden normalt flere ting, man kommer ikke særlig langt med kun at kigge på et forhold,« siger Peter Kruse.

Nordjyllands Politi ønsker ikke at forholde sig kritikken.

Ofre er bange for at stå frem

Politikredsenes vidt forskellige sagsbehandling spænder ifølge Peter Kruse også ben for mulighederne for at få samlet og i sidste ende opklaret sagerne.

Han mener ikke, at efterforskning af IT-kriminalitet bør være forankret i landets politikredse, men samlet centralt.

»Det er den eneste måde at få knust det her på. Når man ikke indhenter relevante data og undersøger, om der er overlap i IP-adresser og gerningsmændenes fremgangsmåde, bliver det umuligt at danne overblik og synliggøre eventuelle sammenhænge,« siger han og tilføjer:

»Jeg tror, politiet gemmer sig bag det faktum, at mange ofre ikke har lyst til at stå frem, fordi offentligheden vil tænke, at de er for dumme. Men det ændrer ikke ved, at der sidder mennesker derude, som føler sig svindlet.«I juli 2015 fik 77-årige Birgit afslag på at få sin sag efterforsket.

Det skete i en mail, som Berlingske har læst, hvor Københavns Politi skrev, at »det ikke ville nytte noget« at efterforske sagen, og at hun havde »været utrolig godtroende« og »temmelig naiv«.

Politikommissær hos Københavns Politi Johannes Skree-Lassen kalder den generelle håndtering af hendes sag for en fejl.

»Det er ikke en formulering, som en forurettet skal møde hos politiet. Sagen har ikke fået den opmærksomhed, den burde, og man skulle som det mindste have undersøgt, hvor IT- og pengesporene pegede hen. Det ville aldrig ske i dag,« siger Johannes Skree-Lassen.

Ikke blot spørgsmål om digital dannelse

Samfundets generelle opfattelse af, at romance scam-ofre selv er skyld i forbrydelsen, påvirker ifølge bestyrelsesmedlem i Rådet for Datasikkerhed Michael Lind Mortensen politiets modtagelse af ofrene.

»Når det kun er nogle få borgere, der anmelder, falder det meget hurtigt tilbage på, at det blot er et spørgsmål om digital dannelse. Det bliver derfor svært at få overblik over problemets omfang, og man efterlader nogle ofre, vis sag reelt kunne retsforfølges, uden mange muligheder,« siger han.

Politiinspektør og centerchef for Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center Claus Birkelyng erkender, at politiets håndtering af romance scam-sager i dag ikke er hensigtsmæssig, da sagerne journaliseres med journalkoden for »bedrageri«, som dækker alle sager i den kategori.

»Ulempen ved måden vi journaliserer sagerne på i dag er, at det er svært at søge sagerne frem i vores systemer, idet en bedragerisag om romance scam skal tilføjes de rette søgenøgler for at vi kan søge på tværs af politikredsene. Det kan have den konsekvens, at vi ikke nødvendigvis opdager, hvis en sag fra Aarhus og en sag fra Roskilde hænger sammen,« siger han og tilføjer:

»Vi er dog lige nu i gang med at implementere en ny analyseplatform Polintel, som vil give os mulighed for at sammenstille data på tværs af kredsene, så vi fremover får bedre mulighed for at opdage sammenhænge mellem sagerne, f.eks. hvis kontonummeret, som flere forurettede har overført penge til, er identisk.«