Politiet skal sikre skolevejene

Kommuner, der vil sætte hastigheden ned ved skolerne, får ofte nej af politiet. Justitsministeren skriver nu til politidirektørerne, at skolevejene skal sikres.

Fartrazzia i Randers. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Rasborg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politiet skal sammen med vejmyndighederne gennemgå vejnettet for at vurdere, hvor hastighedsgrænserne kan sættes ned af hensyn til skolebørnene. Det skriver justistsminister Lars Barfoed (K) i et brev til landets politidirektører, efter at det er kommet frem, at politiet ofte siger nej til kommuners ønske om at få sat hastigheden ned ved skoler, institutioner og idrætsfaciliteter.

Ifølge Kommunernes Landsforening og et netværk af store kommuner, der vil fremme brugen af cyklen som transportmiddel, har flere kommuner svært ved at komme igennem med hastighedsnedsættelser, fordi politiet ikke vil være med til dem.

Politisk chef i Dansk Cyklistforbund, Lise Bjørg Pedersen, nævner København og Roskilde som eksempler på kommuner, der i nogle tilfælde må opgive at komme igennem med hastighedsnedsættelser, fordi politiet prioriterer fremkommeligheden højere.

»Mange kommuner vil gerne gøre vejene til skoler, institutioner og idrætsfaciliteter mere sikre, så forældrene er mere trygge ved at lade deres børn tage cyklen. Når det så ikke kan lade sig gøre, vælger forældrene måske at tage børnene med i bilen i stedet. Nogle steder er politiet for lidt indstillet på at lade kommunerne forsøge sig med nye initiativer,« siger Lise Bjørg Pedersen.

Hun bygger påstanden på udvekslinger af synspunkter i et netværk af cykelinteresserede kommuner, herunder de største kommuner i landet. Kommunernes Landsforening bekræfter tendensen og peger på, at vi halter efter vores nabolande, når det gælder hastighedsnedsættelser ved skoleveje.

Flere køres i skole

Ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet er antallet af børn, der bliver kørt i bil, fordoblet over de seneste 15 år. Konsekvensen er en stigning i antallet af børn med højt blodtryk, vægtøgning og mere kolesterol i blodet.

I Folketinget har SFs trafikpolitiske ordfører, Pia Olsen Dyhr, rejst problemet over for de seneste tre konservative justitsministre, Lene Espersen, Brian Mikkelsen og Lars Barfoed.

»Udgangspunktet var en sag fra en skole i Hillerød Kommune, hvor byrådet ville nedsætte hastigheden, men fik nej af politiet. Men siden har jeg fået adskillige henvendelser fra kommuner, der har sammme problem,« siger Pia Olsen Dyhr.

Problemstillingen kommer noget bag på formanden for politidirektørforeningen, Jens Kaasgaard, der er direktør for Midt- og Vestjyllands politi. Han mindes ikke at have set brevet fra Justitsministeriet, men kender heller ikke til, at der skulle være et problem.

»Mig bekendt er der generelt en god dialog mellem politiet og kommunerne om hastigheden ved skolerne. Politiet og kommunerne har sammenfaldende interesser. Når en kommune ønsker en nedsættelse af hastigheden, beror det på en konkret vurdering, om der er en fare på færde, der kan begrunde hastighedsnedsættelse,« siger Jens Kaasgaard.