Politiet melder om skud mod café i København

Københavns Politi har fundet to skudhuller i en café på Mozartsvej i København. Ingen er kommet til skade.

Politiet fik flere anmeldelser om et skyderi omkring klokken 22.20. Siden har politiet fundet to skudhuller i ruden på en café. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

København. Politiet har tirsdag aften været ude til et skyderi på Mozartsvej i den sydvestlige del af København.

Det oplyser vagtchefen ved Københavns Politi tidligt onsdag morgen.

Politiet fik flere anmeldelser om skyderi omkring klokken 22.20. Siden har politiet fundet to skudhuller i ruden på en café.

Ifølge Københavns Politi var caféen lukket på tidspunktet for skyderiet.

Der er ikke meldinger om nogen tilskadekomne.

Københavns Politi oplyser, at efterforskere har arbejdet på stedet i løbet af natten, men at man endnu ikke har et klart overblik over, hvad der er sket.

/ritzau/