Politiet har anholdt tre hashsælgere i Mølleparken i Aarhus

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tre hashsælgere er blevet snuppet i en politiaktion i Mølleparken mandag, hvor betjente også har anholdt syv andre, der var i besiddelse af hash og skunk. Det skriver Århus Stiftstidende.

Det var en specialpatrulje fra Østjyllands Politi, der fik fuld gevinst i Mølleparken ved det gamle hovedbibliotek, da den mandag rykkede ind for at stoppe hashhandlen.

Indsatsen førte til, at syv personer blev sigtet for besiddelse af hash og skunk, mens tre personer blev sigtet for besiddelse og salg af hash og skunk. En af sælgerne var desuden i besiddelse af en ulovlig kniv.

Besiddelse af hash i små mængder medfører en bøde på 2.000 kroner, mens salg af hash som udgangspunkt medfører syv dages fængsel. Bliver man taget for forbrydelserne gentagne gange, stiger bøden og tiden, man skal tilbringe i fængsel.

BNB