Politiet finder ti kilo narko i københavnsk lejlighed

To mænd er varetægtsfængslet efter fund af ni kilo kokain og et kilo methamfetamin.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

To mænd på 34 år er onsdag i et grundlovsforhør i Dommervagten i København blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter at politiet tirsdag fandt store mængder narko i en lejlighed.

Ved 21-tiden tirsdag trængte politiet ind i en lejlighed i Københavns Nordvestkvarter.

Her fandt betjentene godt ni kilo kokain og knap et kilo methamfetamin.

Desuden fandt de 429.600 kroner i kontanter. Politiet mener, at pengene stammer fra narkosalg, og de to mænd er derfor også sigtet for at have solgt godt 1,2 kilo kokain.

Lederen af afdelingen for organiseret kriminalitet i Københavns Politi, Knud Hvass, fortæller, at Københavns Politi ikke har haft en længerevarende efterforskning mod mændene forud for anholdelserne.

Da grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, er offentligheden foreløbig afskåret fra at få mere at vide om sagen.

/ritzau/