Politiet fastholder højt beredskab efter København-terror

På grund af terrortruslen fortsætter den massive polititilstedeværelse i København sommeren over. Men den krævende opgave understreger ifølge Politiforbundet, at der mangler betjente til klassisk politiarbejde.

»Man kan ikke ustraffet stille de farlige spørgsmål, hvis man er en borgerlig Sørine Gotfredsen, mens man opmuntres til at gøre det, hvis man er en venstreorienteret Carsten Jensen.« Foto fra terroranslaget mod Krudttønden i København. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Synet af de usædvanligt mange og i øjeblikket svært bevæbnede betjente i København forsætter.

Rigspolitiet bekræfter, at det forhøjede terrorberedskab efter angrebene 14. og 15. februar 2015 fastholdes til 1. september. Og at betjente fra andre politikredse i Danmark fortsat trækkes til hovedstaden.

Forlængelsen til sensommer giver god mening i lyset af vinterens angreb, hvor to personer blev dræbt og seks betjente blev såret, mener Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet.

»Men jeg kan ikke se, hvorfor behovet for eksempelvis bevogtning af jødiske interesser skulle stoppe 1. september. Og det understreger, at vi er for få politifolk til alt for mange opgaver,« siger Claus Oxfeldt.

Formanden påpeger, at der siden 1. januar 2011 er kommet 550 færre betjente i Danmark.

»Hvad skal man stille op, hvis præsident Obama i morgen ringer til statsministeren og siger: Jeg kommer til Danmark. Eller hvis der igen sker en terrorhandling. At forlænge beredskabet til 1. september er som at tisse i bukserne, når der skal flere hænder til,« siger Oxfeldt.

I øjeblikket hentes betjente til København fra politikredsene på det øvrige Sjælland, Lolland-Falster og Fyn.

Opgavebunker

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi forklarer politiinspektør Thorkild Steen Jensen, at et antal betjente – politiet sætter konsekvent ikke tal på – stort set dagligt kører til København for at hjælpe kollegerne. Han forklarer også, at det har konsekvenser for politiarbejdet i egen kreds.

»Nogle opgaver får lov at vente i en bunke, og så tager vi dem, når vi når dertil,« forklarer Thorkild Steen Jensen, som dog ikke vil uddybe hvilke anmeldelser, der må vente.

»Men for eksempel personfarlig kriminalitet og indbrud tager vi os af med det samme. Vi kører også med det samme antal patruljer, som vi hele tiden har gjort,« understreger politiinspektøren.

Et centralt element i politiets og anklagemyndighedens strategi for 2011-2015 er, at politiets arbejde med at forebygge kriminalitet i stigende grad skal være analysebaseret.

Mere klassisk politiarbejde

1. januar 2016 skal en ny flerårsaftale for politiet i kraft. Og ifølge Claus Oxfeldt fra Politiforbundet bør den indebære flere betjente. Der er i dag 10.550 politifolk i Danmark, men bør være omkring 12.000, mener Claus Oxfeldt. Til sammenligning henviser han til, at Holland med ca. 16.5 millioner indbyggere har omkring 60.000 betjente.

Formanden påpeger også, at der er samme antal polititimer til rådighed som i 1989, fordi politifolk bl.a. har fået en arbejdsuge på 37 timer og en sjette ferieuge. Samtidig er mængden af opgaver vokset, mens de kriminelle er blevet snedigere.

»Vi er blevet for sårbare i Danmark. Vi kan lave nok så meget analyse, men vi mangler hænderne til klassisk, fysisk politiarbejde. Og jeg synes ikke, det er fair af politikerne, at vi ikke er det antal folk, som vi skal være,« siger Claus Oxfeldt.

»Vi er meget opmærksomme på, at vi lige nu trækker hårdt på vores dygtige betjente,« svarer Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen og fortsætter:

»Vi har også bedt Folketinget give 100 millioner kroner mere til at sikre det forhøjede beredskab. Og da vi for nogle uger siden forsøgte at forhandle terrorpakken, ville vi også give politiet vished om, at de ressourcer også vil være til stede i 2016-2019 med den nye aftale.«

De politiske forhandlinger om politiets næste flerårsaftale forventes at begynde efter sommerferien.