Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Politiet må ikke hive nyt materiale om de anholdtes fortid ind i sagen om masseanholdelse ved klimatopmødet i 2009. Det fastslår Østre Landsret fredag.
"Landsretten skønner, at den omhandlede bevisførelse er uden betydning for sagen" fremgår det af kendelsen.
Spørgsmålet om det nye materiale fra politiet har været helt centralt i ankesagen om masseanholdelserne under klimatopmødet COP15 for snart to år siden.
Det var i oktober, at Østre Landsret tog hul på sagen om de godt 900 personer, der blev anholdt på Amagerbrogade, da politiet ville sætte en effektiv stopper for uroen under den rekordstore demonstration, der var på vej til Bella Centeret.
Men sidste år fik 178 fra masseanholdelsen tildelt en erstatning, fordi Københavns Byret konkluderede, at der var tale om en ulovlig frihedsberøvelse.
I et forsøg på at opnå et andet resultat i landsretten har politiet lavet en målrettet efterforskning mod de personer, der blev anholdt.
Politiet har blandt andet undersøgt, om de anholdte tidligere har været sigtet og set på, hvem de har været i kontakt med på internettet.
For politiets påstand under sagen er, at de anholdte ikke var fredelige demonstranter men udgjorde den "sorte blok", der lavede ballade ved at kaste med flasker og smadre ruder.
Men advokaterne for de erstatningssøgende krævede, at landsretten tog stilling til, om materialet overhovedet er relevant.
Samtidig har de påstået, at det er i strid med registerloven at samle materialet om de anholdtes fortid.
Østre Landsret kommer frem til, at det i nogle sager kan være på sin plads, at redegøre for anholdtes fortid. Men i den konkrete sag fra Amagerbrogade angår materialet kun en mindre del af de mange, der blev anholdt.
Derfor skal materialet udgå.
Landsretten har dog ikke forholdt sig til påstanden om, at materialet skulle være i strid med persondataloven.
Ifølge politiken.dk tager Kammeradvokaten landsrettens afgørelse til efterretning.
Men Kammeradvokatens repræsentant, Sune Fuglholm noterer med "tilfredshed", at formuleringer i landsrettens kendelse bekræfter, at indsamlingen af de mange oplysninger kunne have udgjort et bevis.
/ritzau/
