Politiet er hurtigere på pletten

Politiet har fået kortere responstid på alarmer fra borgerne, viser en ny opgørelse fra Rigspolitiet.

Politibil på landevej i Himmerland. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Der går i gennemsnit 10 minutter og 23 sekunder fra en borger slår alarm med en hasteopgave, til ordensmagten ankommer til stedet. Det viser Rigspolitiets opgørelse af ordensmagtens responstid på landsplan fra det første halvår af 2007.

Det sidste kvartal af 2006 var første gang, politiet offentliggjorde disse tal, og dengang var den gennemsnitlige responstid på en hasteudrykning på 33 sekunder længere, nemlig 10 minutter og 56 sekunder. Så politiet er altså blevet godt et halvt minut hurtigere.

Hasteudrykninger tæller blandt andet medlinger om overfald, slagsmål, husspektakler, spirituskørsel røveri og indbrud. På alle områderne er politiets responstid blevet kortere. Hurtigst går det, når alarmen går på røveri - her er politiet fremme på gennemsnitlig 8 minutter og 19 sekunder.

Se responstiden i din politikreds her.