Politiet begik fejl i sag om dukkebillede: Nu kræver kvinden og hendes advokat erstatning på 25.000 kroner for syv punkter

I en meget omtalt sag kræver 29-årig kvinde erstatning for politiets magtanvendelse i forbindelse med en anholdelse.

En dukke, der forestillede statsminister Mette Frederiksen (S), blev hængt op ved en demonstration i januar. Dukken havde et skilt om halsen med teksten »hun må og skal aflives«. Nu søger en kvinde, der oprettede en Facebook-gruppe og brugte et lignende billede som illustration, om erstatning for uberettiget anholdelse og for seks andre punkter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den 29-årige kvinde Vivian Anita Alexandru, der i marts uploadede et billede af en brændende dukke af Mette Frederiksen til Facebook-gruppen »Stop paragraf 113«, kræver nu erstatning for »åbenlyst grundløs« anholdelse på hendes bopæl i Aarhus.

Det fremgår af et brev, som hendes advokat, Jonas Christoffersen, har sendt til Rigsadvokaten for nylig.

Af brevet, som Berlingske er i besiddelse af, fremgår det, at advokaten på kvindens vegne anmoder om en erstatning på sammenlagt 25.000 kroner for Østjyllands Politis aktion.

»For mig betyder pengene ingenting. For mig er det vigtigste, at de erkender deres fejl og siger undskyld, og at man på den måde kan forhindre, at det sker for andre mennesker. Og hvis sagen bliver afvist, så vil jeg anke den,« siger Vivian Anita Alexandru til Berlingske.

Sagen begyndte med, at kvinden 13. marts oprettede Facebook-gruppen, hvor billedet blev brugt som illustration. På billedet havde dukken udover et billede af Mette Frederiksen et skilt om halsen med teksten »hun må og skal aflives«. Samme dag modtog politiet en anmeldelse, og dagen efter rykkede to betjente ud, anholdt og sigtede kvinden på hendes bopæl for trusler mod statsministeren.

Efter stor medieomtale af sagen droppede Østjyllands Politi sigtelsen efter 12 dage og erkendte efterfølgende fejl.

I et svar til Folketingets retsudvalg erkendte Østjyllands Politi, at man burde – med henvisning til paragraf 796 i Retsplejeloven – have sikret sig kvindens skriftlige samtykke til ransagningen.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) var øjensynligt ikke tilfreds med, at politiet ikke overholdt gældende regler: »Jeg vil i den forbindelse generelt understrege, at det er min klare forventning, at politiet efterlever de regler, der gælder for politiets arbejde.«

Og nu har kvinden altså søgt erstatning for den behandling, politiet har udsat hende for.

Erstatning på syv punkter

Klagen handler om følgende syv punkter. De almindelige takster er i parentes.

  1. Uberettiget anholdelse (2.800 kroner).
  2. Uberettiget ransagning af bopæl (2.800 kroner).
  3. Uberettiget indgreb i videooptagelse (1.300 kroner).
  4. Uberettiget beslaglæggelse i flere dage (1.300 kroner).
  5. Uberettiget ransagning af telefon (1.300 kroner).
  6. Uberettiget ransagning af pc (1.300 kroner).
  7. Uberettiget optagelse af foto, fingeraftryk og dna (1.300 kroner).

Summen af de almindelige takster er 12.100 kroner, men det samlede erstatningskrav er godt dobbelt så højt.

»Vi har taget udgangspunkt i de almindelige takster, og så har vi prøvet at begrunde, hvorfor erstatningen i dette tilfælde bør have et nøk opad. Vi mener, at det har været en særlig belastning for hende,« siger kvindens advokat, Jonas Christoffersen.

»Jeg talte med hende flere gange om dagen, og hun var rystet og bange for, hvad der skulle ske med hendes børn og hendes uddannelse,« siger han.

Kvinden filmede optrinet og de to betjente med sin mobiltelefon, men en af betjentene tvang telefonen fra hende. Derfor søges erstatning for »uberettiget indgreb i videooptagelse«.

Ifølge klagebrevet burde Østjyllands Politi have gjort klart for Vivian Anita Alexandru, at betjentene ikke havde ret til at få adgang til hendes bolig og heller ikke til hendes mobiltelefon og pc. Efter Østjyllands Politis opfattelse, som fremgår af svaret til Folketingets Retsudvalg, har man indhentet mundtligt samtykke til ransagning af mobiltelefon og pc. Men det bestrides i klagebrevet, hvor der står, at kvinden »modvilligt accepterede« udleveringen af frygt for konsekvenserne.

Ud over beløbet på 25.000 kroner anmoder advokaten i klagebrevet også om, at »foto, fingeraftryk og dna samt det indlæste indhold af mobiltelefon og pc slettes, da indhentelsen var uden ethvert grundlag«.

I et skriftligt svar til Berlingske skriver chefanklager Marian Thomsen hos Østjyllands Politi ifølge politikredsens presseafdeling, at hun 31. marts sendte en e-mail til kvindens advokat, »hvor jeg på vegne af Østjyllands Politi over for den pågældende kvinde har beklaget, at der ikke forud for henvendelsen på hendes bopæl var indhentet en ransagningskendelse samt på den baggrund i øvrigt beklaget, at hun har haft en dårlig oplevelse med politiets håndtering af sagen«.

Trods politiets indrømmelser af fejl i i hvert fald en del af forløbet, står Vivian Anita Alexandru imidlertid tilbage med en følelse af, at hun ikke har fået en ordentlig undskyldning fra politiet.

Trods en ubehagelig oplevelse fortryder hun ikke at have oprettet Facebook-gruppen.

»Jeg er gladere end nogensinde før for, at jeg har gjort det. Det vil jeg aldrig fortryde,« siger hun.

Men hun undrer sig over, hvordan politiet kunne nå frem til at anholde hende. Forløbet var ifølge klagebrevet, at en anmeldelse blev indleveret til Midt- og Vestjyllands Politi. Her anmodede en betjent om adgang til Facebook-gruppen og fik det. Selvom intet andet end billedet, som forinden var blevet bragt i flere medier, blev fundet truende, blev sagen alligevel vurderet som en trusselssag og videresendt til Østjyllands Politi.

»Hvem har været den jurist, der har sagt til betjentene, og de skulle anholde mig, og hvor har betjentenes indre moralske kompas været, når de har kunnet udsætte en person for det, jeg har været igennem – endda bare for at have delt et simpelt billede, som i forvejen var bragt af medierne,« spørger Vivian Anita Alexandru.