Politiet anholder 37-årig efter fund af bevidstløs på toilet

Fredag blev en blødende og bevidstløs mand fundet i Herning. Nu er en mand anholdt i sagen.

Politi - 2019050318152989_org.
En 50-årig mand er fundet bevidstløs og blødende på et offentligt toilet i Herning. Han er i kritisk tilstand. Politiet ved endnu ikke, hvad der er sket, men vil ikke udelukke, at han kan have været udsat for røveri. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

En 50-årig mand er fredag eftermiddag blevet fundet blødende og bevidstløs på et offentligt toilet i Herning.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

I forbindelse med politiets efterforskning er området omkring Møllegrillen på Markedspladsen afspærret.

Manden er indlagt på sygehus i Aarhus og er i kritisk tilstand.

Politiet ved ikke med sikkerhed, hvad der er sket, men manden kan have været udsat for røveri.

»Det kan ikke udelukkes, at der har været tale om røverilignende forhold,« lyder det fra politiet på Twitter.

/ritzau/