Politiet ændrer signalement af fynsk overgrebsmand

Sexforbryderen, som menes af stå bag to sexovergreb på småpiger på Fyn, er ikke nødvendigvis midaldrende - og han kører ikke nødvendigvis i en Opel Astra.

Politiet forsætter eftersøgningen af sexforbryderen der voldtog en pige ved Refsvindinge onsdag. (Foto: Sonny Munk Carlsen/Scanpix 2012) Fold sammen
Læs mere
Foto: Sonny Munk Carlsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere hundrede borgere har henvendt dig til politiet med oplysninger om den mand, som man mener, har begået grusomme sexovergreb på to fynske småpiger de seneste uger. Men trods de mange henvendelser, har Fyns Politi endnu ikke fået et gennembrud i sagen. Det skriver BT.

I håb om at flere borgere henvender sig, præciserer Fyns Politi nu signalementet på den formodede overgrebsmand.

De to piger på henholdsvis 10 og 11 år, som blev udsat for sexovergreb, har begge beskrevet gerningsmanden som sandsynligvis værende en midaldrende mand. Men nu ændrer politiet alderen på den formodede gerningsmand.

- Vores nye signalement af gerningsmanden rummer ikke nogen alder. Det har vi valgt, fordi det ofte er rigtig svært for et barn at fastslå voksnes alder. En 30-årig kan være gammel i en 10-årigs øjne. Det samme kan en på 50 år. Derfor melder vi ud, at vi leder efter en voksen mand, siger Henrik Justesen i en pressemeddelelse.

Begge ofre har desuden beskrevet, at manden kørte i en ældre, mørkerød bil. Efter det første overgreb, der skete mod den 11-årige pige i Øster Skerninge 26. oktober, mente politiet, at bilen var en Opel Astra Stationcar. Men heller ikke det, er politiet sikre på længere - og derved efterlyser man ikke længere en bil af et bestemt mærke.

- Vi har tidligere efterlyst en bestemt model og type, men jeg vil gerne slå fast, at vi nu leder efter en bil i en mørk, rød nuance, siger Henrik Justesen. I forbindelse med overgrebene efterlyser politiet en gerningsmand med følgende signalement:

En voksen mand, dansktalende, almindelig af højde, almindelig til kraftig af bygning, iført sort/mørk strikhue, sort/mørk bluse, mørkeblå cowboybukser og sorte kondisko. Han var ikke iført en jakke.

Den 11-årige pige, der blev kidnappet og udsat for overgreb i Øster Skerninge, har tidligere beskrevet sin gerningsmand som værende 175 til 180 centimeter høj, lys i huden, iført en sort jakke, muligvis en arbejdsjakke, lyseblå cowboybukser med bælte, sort hue og mørk halsedisse, som dækkede underansigtet.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Fyns Politi på tlf: 114