Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Nu kan du hente de ejendele, der er blevet efterladt i Field’s under søndagens skyderi. Det skriver Københavns Politi på Twitter.
Udleveringen indebærer lige nu primært ting fra fællesarealer og sker via receptionen på Politigården. Du kan tilgå receptionen via indgangen fra Polititorvet, og der er åbent mellem klokken 9.00 og 18.00.
Politiet registrerer stadig efterladte ting, så ting fra for eksempel Bilka og aflåste butikker vil blive udleveret i en senere runde.
Hvis du er forhindret i selv at møde op på Politigården, kan en fuldmagt sendes til Kbh-lost@politi.dk.
Københavns Politi skriver også i et tweet, at det nu også er muligt at hente køretøjer i parkeringskælderen under Field’s uden at skulle kontakte politiet på stedet. Der er direkte adgang til parkeringskælderen.
Mange flygtede søndag ud af Field’s i al hast uden at få deres ting med. Andre havde efterladt nøgler til deres hjem og andre vigtige ejendele i biler i parkeringskælderen, som politiet hurtigt afspærrede.