Politibetjente truer med at sigte borgere, der filmer ordensmagten og deler det på nettet. Men er der hold i truslen?

Berlingske har talt med fire juridiske eksperter om, hvorvidt borgere lovligt kan lægge videoer på nettet af politiet. En lektor ved Københavns Universitet opfordrer politiet til at sætte sig bedre ind i gdpr-lovgivningen. Svaret er dog ikke helt simpelt. Det kan afhænge af høj paryk, glimmer og stram lædernederdel, lyder det.

»Hvis du filmer mit ansigt og lægger det ud, bliver du sigtet,« siger betjenten i en video til en borger. Hanne Marie Motzfeldt, lektor ved Københavns Universitet, opfordrer politiet til at sætte sig bedre ind i databeskyttelsesforordningen (gdpr). Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

To videoer lagt nettet i sidste uge viser politibetjente i Københavns politikreds, der siger til borgere, at de vil blive sigtet, hvis videoerne bliver lagt ud på nettet.

Betjentene oplyser dog ikke, hvilken regel sigtelsen skulle ske efter, selvom de bliver spurgt til det.

Den ene video viser to betjente stige ud af en bil, i forbindelse med at de bliver spurgt til deres identifikationsnumre. Den ene betjent bærer ikke synligt identifikationsnummer og vil ikke oplyse nummeret eller vise politiskilt til aktivisten Rasmus Malver, der optager videoen.

»Det er fint nok, du filmer, men du skal bare vide, at hvis du lægger det op nogen steder uden min tilladelse, så bliver du sigtet for det,« siger betjenten uden identifikationsnummer, fremgår det af den knap to minutter lange video.

I en lignende episode med en anden betjent optaget af aktivisten Lars Kragh Andersen er budskabet stort set det samme:

»Hvis du filmer mit ansigt og lægger det ud, bliver du sigtet,« siger betjenten i videoen, der ligger på YouTube og på få dage har fået over 100.000 visninger.

Begge aktivister afviser, at det skulle være ulovligt at dele videoerne på nettet, og mener, at politibetjentene lyver.

Men kommer danske betjente med grundløse trusler over for borgere, eller er det ulovligt at lægge videoer af betjente i det offentlige rum ud på nettet?

Berlingske har talt med fire juridiske eksperter, herunder Datatilsynet, om spørgsmålet.

De fleste af eksperterne vurderer, at det typisk vil være lovligt at lægge videoer op på sociale medier af politiet optaget i det offentlige rum. Men juraen er ikke fuldstændig ligeud ad landevejen. Der er undtagelser.

I første omgang har nærværende avis sendt et link til den førstnævnte video til Københavns Politi og spurgt, om det er korrekt, at man som borger kan blive sigtet for at dele videoer af politiet, og hvilken paragraf der skulle være tale om.

Politikredsen svarer ikke direkte på Berlingskes spørgsmål, men oplyser, at man nu vil »undersøge de nærmere omstændigheder omkring den konkrete situation«, herunder om der er klaget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Desuden skriver Københavns Politi, at betjente altid skal bære deres markeringsnummer synligt, når de er i uniform.

Hvad siger reglerne så om deling af videoer?

Der findes ingen præcis regel, der siger direkte, at man ikke må offentliggøre eller lægge videoer af myndighedspersoner ud på sociale medier.

Men eksperterne peger på, at databeskyttelsesforordningen (gdpr) – i visse tilfælde – kan regulere spørgsmålet om offentliggørelse af en video og påbyde personen, der uploader videoen, at foretage nogle overvejelser.

Eksperterne er ikke helt enige om, hvornår gdpr-reglerne finder anvendelse. De siger til gengæld samstemmende, at politiet som offentlig myndighed med voldsmonopol må tåle mere end almindelige borgere, når det kommer til at dele videoer på sociale medier.

Hanne Marie Motzfeldt, der er lektor ved Københavns Universitets Center for informations- og innovationsret, følger efter eget udsagn tæt med i udviklingen i tilsynspraksis inden for gdpr.

Hun vurderer, at borgere som udgangspunkt lovligt kan lægge videoer af politiet ud på sociale medier som led i debatter, og det ville være uhensigtsmæssigt, hvis de skulle ind under gdpr's »noget bureaukratiske regime« for at gøre det.

»Og et forbud vil slet ikke være smart. Det er noget, man gør i stater, hvor man ikke vil kendes ved, hvad den udøvende magt foretager sig,« siger Hanne Marie Motzfeldt.

Hvad siger du til, at betjente truer borgere med en sigtelse, hvis borgeren lægger videoen på nettet?

»Jeg har planer om at lægge nogle af mine gdpr-undervisningsforløb på nettet. De (politiet, red.) må gerne følge kurserne helt gratis,« siger Hanne Marie Motzfeldt, der underviser i gdpr-lovgivningen ved Københavns Universitet.

Men der er undtagelser til udgangspunktet.

»Hvis den mandlige betjent eksempelvis står og 'møsser' med en anden mand, der er iført høj paryk, glimmer og stram lædernederdel og andet dametøj, så kommer man ind under gdpr, fordi der vil være følsomme oplysninger på filmen – og betjenten og den anden mand skal beskyttes som mennesker. Men hvis ikke det er følsomme oplysninger som i kysseeksemplet, så hælder jeg altså til, at det slet ikke er omfattet af gdpr, selvom det deles på sociale medier – så længe det er en privatperson, der deler det som led i en mening eller ytring,« siger Hanne Marie Motzfeldt.

Det er ikke første gang, at politibetjente truer borgere med sigtelser for at filme eller lægge videoer på nettet.

»Meget stort rum«

I 2014 oplyste Københavns Politi i forbindelse med et svar til Folketingets Retsudvalg, at »politiet som udgangspunkt ikke griber ind over for personer, der fotograferer eller filmer på offentligt tilgængelige steder, uanset om de pågældende optagelser sker til privat eller erhvervsmæssig brug«.

Spørgsmålet var relevant, efter at en video viste en politibetjent, der bad en fotograf på et offentligt sted på Christianshavn om at lade være med at filme, selvom fotografen efter eget udsagn var 20 meter væk fra stedet, hvor politiet arbejdede.

Ifølge Datatilsynet er der »et meget stort rum« for borgere til på nettet at dele videoer, der viser politiet i det offentlige rum, når formålet er at skabe debat om politiets arbejde eller adfærd.

Den regel i gdpr-lovgivningen, der kan regulere spørgsmålet, er artikel 6.1.f, der er en såkaldt »interesseafvejningsregel«.

Det betyder, at man i princippet – hvis gdpr-reglerne er relevante i den konkrete sag – som borger er forpligtet til at overveje betjentens interesse i ikke at få delt oplysningerne, herunder hensynet til betjentens privatliv, over for ens egne interesser og eksempelvis hensynet til ytringsfriheden.

Datatilsynet afviser ikke fuldstændig kategorisk, at den juridisk korrekte afvejning af interesserne (ud fra 6.1.f) i særlige tilfælde ville kunne falde ud til betjentens fordel.

»Men jeg har vanskeligt ved at forestille mig, hvordan en video skulle se ud, hvis den ikke skulle være lovlig at lægge op med henblik på debat om betjentens adfærd. Det siger måske også noget om, i hvor mange tilfælde man rent faktisk kan gøre det,« siger Kenni Olsen, der er specialkonsulent i Datatilsynet.

Men et spørgsmål er, om gdpr-reglerne overhovedet er relevant i disse situationer med videoerne af politiet?

Det betyder nemlig, at borgeren betragtes som såkaldt »dataansvarlig«.

Sten Schaumburg-Müller, der er professor i medieret ved Syddansk Universitet, mener, at man som borger må betragtes som »dataansvarlig« i gdpr-lovgivningens forstand, hvis man deler en video på nettet af en betjents ansigt.

Derfor mener han, at betjentenes ansigter, uanset hvad betjentene foretager sig, bør sløres, hvis videoen skal være lovlig at lægge ud.

»Der er normalt ikke nogen særlig beskyttelsesinteresse i at vise de konkrete betjente – i modsætning til det generelle spørgsmål om, hvordan politiet opfører sig,« lyder hans vurdering.

Sociale medier er en undtagelse

Med indførelsen af gdpr-reglerne for få år siden har man udvidet reglerne, så det, borgere foretager sig på sociale medier, kan betragtes som »personligt«, forklarer Hanne Marie Motzfeldt med henvisning til databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning nummer 18.

I konkret sag, hvor en lydoptagelse med to kommunale medarbejdere blev lagt på YouTube, nåede Datatilsynet frem til, at forholdet ikke var omfattet af gdpr-reglerne.

Men gælder det, selvom man har 100.000 følgere?

»I sig selv betyder det sådan set ikke rigtig længere noget, som jeg ser det. Det betød noget tidligere, men i dag er det en del af en samlet vurdering,« siger Hanne Motzfeldt.

Hun mener, at Datatilsynet er på rette spor, fordi konsekvenserne af en anden fortolkning vil være absurde. Som dataansvarlig er man underlagt »et væld af bureaukratiske krav«, hvor borgeren ville skulle informere betjenten om et hav af ting: kontaktoplysninger, formålene med behandlingen af personoplysningerne, eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af oplysningerne, og listen fortsætter.

Sten Schaumburg-Müller kalder dog Datatilsynets afgørelse for »ikke overbevisende«, fordi YouTube efter hans vurdering er helt åben og ikke »rent personlig«.

Men selv hvis borgeren kommer ind under gdpr, ville en domstol efter Hanne Motzfeldts vurdering vægte borgerens ytringsfrihed højere end hensynet til betjenten, hvormed det altså alligevel ville være lovligt at lægge videoen op på sociale medier.

Berlingske har spurgt, om man i yderste konsekvens kan blive straffet.

»Det vil bero på en konkret vurdering, både om det vil være ulovligt, og om det i så fald kan føre til straf, men i praksis vil det nok være sjældent. I de fleste situationer kan det ikke antages at være strafbart,« siger Henrik Udsen, der er professor og centerleder ved Københavns Universitets Center for informations- og innovationsret.

Datatilsynet peger på databeskyttelseslovens paragraf 41, der indebærer, at hvis man overtræder forpligtelsen som »dataansvarlig«, kan det straffes med fængsel indtil seks måneder.

Men »i mange tilfælde« vil det altså være inden for rammerne af lovgivningen at lægge en video på nettet af politiet, lyder det opsummerende fra Kenni Olsen fra Datatilsynet.

Berlingske har spurgt Statsadvokaten i København samt politiet, hvor mange der er blevet sigtet eller tiltalt for at dele videoer af politiet, og afventer svar.