Politibetjent sparket i ansigtet

Læs mere
Fold sammen

En 22-årig mand fra Haslev på Midtsjælland begyndte årets første dag som anholdt, efter at han nytårsnat sparkede en politimand i ansigtet.

»Vi fik i to omgange anmeldelse om uorden i Borup. Da vi kom frem i første omgang, var der ingen personer at se, men i anden omgang fik patruljen øje på to unge mænd, der stod og sparkede til en dør,« fortæller vagtchef Lars Gallasz fra Midt- og Vestsjællands Politi til bt.dk.

»Den ene af mændene lod sig anholde uden dramatik, men den anden forsøgte at løbe væk. Da han blev indhentet af en af betjentene, stod den 22-årige i første omgang foroverbøjet, men pludselig rettede han sig op og sparkede betjenten i ansigtet,« forklarer vagtchefen.

Den anholdte er på grund af spirituspåvirkning torsdag morgen endnu ikke blevet afhørt, og derfor er det endnu ikke afgjort, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

BNB