Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Nordsjællands Politi er gået ind i sagen om den meget omdiskuterede sexvideo fra Gl. Hellerup Gymnasium. Det bekræfter Nordsjællands Politi over for bt.dk.
- Det jeg kan sige er, at der er indledt en undersøgelse i forbindelse med sagen, siger vagtchefen for Nordsjællands Politi, Michael Gamel.
- Det drejer sig om en mulig blufærdighedskrænkelse. Vi har taget kontakt til gymnasiet med henblik på en nærmere undersøgelse og afhøring.
Dog vil sagen ligge stille hen over pinsen, og først blive taget op i næste uge. Det hele drejer sig om en sexvideo, der blev vist på en storskærm på gymnasiet i sidste uge i forbindelse med en morgensamling.
Videoen, der filmet gennem et vindue, viser en 3.g'er, der har sex med en pige fra et andet gymnasium.
Tidligere fredag kom det frem, at rektor på Gl. Hellerup Gymnasium nord for København, Jørgen Rasmussen, ved, hvilke 3.g-elever der står bag en sexvideo. Alligevel har han valgt ikke at gå til politiet med det.
- Vi er blevet enige om ikke at anmelde sagen. Derimod har vi opfordret de to unge, som optræder på videoen, til at gå videre med sagen. Det er dem og ikke gymnasiet, som er blevet krænket, fortalte rektor Jørgen Rasmussen tidligere til BT. Ifølge ekstrabladet.dk er det forældre til elever på gymnasiet, som har meldt sagen til politiet. Det vil politiet dog ikke oplyse noget om.