Politi undersøger bombetrussel ved Haldor Topsøe i Lyngby

Der er indgået en bombetrussel telefonisk mod en bil på parkeringsplads i Lyngby, oplyser politiet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nordsjællands Politi afspærrede tirsdag eftermiddag en parkeringsplads ved ingeniørvirksomheden Haldor Topsøe i Lyngby.

Et par timer senere blev afspærringen dog ophævet igen.

Det oplyser politiet på Twitter.

Afspærringen på Haldor Topsøes Allé skyldtes, at der telefonisk var modtaget en bombetrussel mod en bil.

Efter undersøgelsen fortæller politiets vagtchef Rolf Kragh, at de ikke fandt noget. Der er endnu ikke blevet sigtet nogen for at komme med bombetruslen.

Der var ikke fare for nogen personer, forsikrer politiet.

Til B.T. fortalte Rolf Kragh, at det ikke umiddelbart var alvorligt.

»Men vi er nødt til at tage vores forholdsregler og kigge nærmere på det,« sagde han.

/ritzau/