Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En kvinde på 95 år i Randers er blevet franarret penge af en kvinde, der tidligere har arbejdet som privat hjemmehjælper.
Det mener Østjyllands Politi, der onsdag vil bede en dommer i Randers om at varetægtsfængsle hende.
Kvinden er 33 år. Hun var tidligere ansat i en privat hjemmepleje.
I den funktion sigtes hun for to gange at have udnyttet sin betroede stilling. En 88-årig kvinde i Randers mistede nogle smykker, og i Viborg gik det ud over en 84-årig kvinde. Hun fik uretmæssigt hævet »en del tusinde kroner«, oplyser politiet.
Efter afskedigelsen fra firmaet, og mens politiet efterforskede de to sager, er der opstået en ny sag – med den 95-årige som offer.
Tirsdag sidst på dagen dukkede kvinden – ifølge politiets sigtelse – op hos kvinden.
Den ældre fik at vide, at hun var kommet for at gøre indkøb for hende. På den måde fik hun fat i pungen og kreditkortet.
Et familiemedlem fandt ud af, hvad der var sket, og kort efter kom politiet på banen.
Under et besøg hos den 33-årige fandt betjentene en trøje med navn og logo på den private hjemmepleje, hun tidligere arbejdede for.
/ritzau/