Politi: »Stormflods-turister« går i vejen

Flere politikredse opfordrer nu nysgerrige til at holde sig væk fra oversvømmede områder.

Flere politikredse opfordrer nu nysgerrige til at holde sig væk fra oversvømmede områder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Hold jer nu hjemme. Det er farligt. I kan komme til skade, og I går i vejen for dem, der prøver at hjælpe andre.

Flere steder i landet appellerer politiet nu til borgerne om at optræde mere fornuftigt under stormflods-angrebet på nationen.

»Det er mørkt, det er farligt og du går i vejen for beredskabet,« lyder det i et tweet fra Vestegnens Politi.

Tilføjelsen lyder, at man skal lade stormflods-turisten blive hjemme og i stedet følge myndighederne på diverse medier.

En lignende melding kommer fra Fyns Politi, der opfordrer til at lade være med at lege »katastrofeturister«, hvor der er oversvømmelser.

»Det er ganske enkelt forbundet med livsfare!!!« lyder det.