Politi om magt-anklager: Vi definerer magt forskelligt

Der er ikke tale om magtanvendelse, når betjente vælger at gribe ind over for udmattede flygtninge, mener Syd- og Sønderjyllands Politi, efter billeder og vidneudsagn har sået tvivl om politiets forklaring.

Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En flygtningedreng græder, mens en politibetjent prøver at få ham ned fra farens skuldre.

Det er et af de billeder, Information bringer torsdag, og som sår tvivl om, hvorvidt politiet har anvendt magt over for de mange flygtninge, der vandrede op langs den sønderjyske motorvej for to uger siden.

Men for at forstå billederne bliver man nødt til at vide, hvad der egentlig foregik på motorvejen, forklarer Syd- og Sønderjyllands Politi, der afviser at have brugt magt.

»Manden med drengen på skulderen var så udmattet, at betjentene vurderede, at han måske ville falde om med drengen på skuldrene. Derfor besluttede de at tage drengen ned, så de kunne komme ind i bussen. Hvis betjente vurderer, at mennesker er i fare for at skade andre eller sig selv alvorligt, så skal de gribe ind. Det gælder også for psykisk syge eller demente, og det er også det, vi har forklaret Information,« siger sekretariatschef for Syd- og Sønderjyllands Politi Lisa Dissing til Berlingske Nyhedsbureau.

Flere øjenvidner kalder ellers politiets opførsel for magtudøvelse, og det bakkes op af jurister, der har set fotodokumentation fra hændelsen. Blandt andet siger direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, til Information, at der ikke kan være tale om andet end magtanvendelse, når man ser den måde, politiet holder i flygtningene på.

Han definerer magtanvendelse som, »det sekund en myndighedsperson tager fysisk fat i en person«, men det, mener Lisa Dissing ikke, gælder for personer, der er i akut nød efter hjælp.

»Politiets magtmidler er traditionelt defineret ved at være håndstav, peberspray, håndjern, hund og pistol. Ingen af disse er blevet brugt i løbet af dagen. Når vi sætter efter en anholdt, som flygter fra politiet, er det også at udøve magt, men det er det ikke, når vi mener, at der er behov for at hjælpe ud fra sikkerheds- og sundhedsmæssige vurderinger,« siger Lisa Dissing.

Men det forklarer stadig ikke, hvorfor I ikke fremlagde det sådan fra starten. Er I bange for, at jeres troværdighed lider et knæk i befolkningen?

»Det håber jeg ikke, for jeg mener, at det billede, der er blevet tegnet under begivenhederne, er et retvisende billede af, hvordan det gik til,« siger Lisa Dissing.

Justitsminister Søren Pind (V) roste tirsdag politiets indsats på et pressemøde.

»Dansk politi har bevidst valgt ikke at bruge hunde, stave, tåregas eller det, der var værre, mod desperate flygtninge og migranter. Politiet har valgt en dansk løsning. Den rigtige balance mellem empati og magtanvendelse,« lød det fra ministeren.