Politi og kommune i Aarhus: Hellige krigere ofre for diskrimination

Når unge radikaliserede muslimer rejser til Syrien og Irak for at kæmpe hellige krige, er det ofte ansporet af en følelse af at være diskrimineret, vurderer man hos Østjyllands Politi og Aarhus Kommune.

Fredagsbøn i den nye stormoské i København.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hellige krigere – unge, der er blevet radikaliseret og rejser til Syrien eller Irak for at kæmpe for islamister – er ofre for diskrimination, og det er det, der gør dem yderligtgående.

Det er grundlæggende det perspektiv, som Aarhus Kommune og Østjyllands politi anlægger på indsatsen mod radikalisering. Det fremgår af de papirer, som beskriver indsatsen, og som Radio24syv har fået aktindsigt i.

Århus-modellen er så populær, at regeringen har gjort den til forbillede i sin seneste plan imod anti-radikalisering.

Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard kritiserer kraftig den tilgang til arbejdet med radikalisering:

»Mon ikke det mere er en eller anden radikaliseret imam, der putter noget forfærdeligt ind i hovedet på disse mennesker, så de efterhånden bliver hjernevaskede. Jeg tror snarere, at det er der, det ligger,« siger værdiordføreren.

I det fællespapir, som Aarhus Kommune og Østjyllands Politi har udarbejdet for indsats mod radikalisering, står der:

»Diskrimination anses for den største medvirkende enkeltfaktor til skabelse af vækstgrundlaget for radikalisering.«

Endvidere skriver myndighederne, at indsatsen arbejder med begrebet »institutionel diskrimination.« Det drejer sig om organisationer og myndigheders svigtende evne til at yde en service på grund af hudfarve, kultur eller etnisk tilhørsforhold - herunder medarbejdernes »ubevidste fordomme, uvidenhed med mere,«

Østjyllands Politi henviser til justitsminister Karen Hækkerup (S), der ikke har ønsket at besvare spørgsmål om sagen.

Den socialdemokratiske partifælle og retsordfører Trine Bramsen er ikke modstander af tilgangen i Østjylland, men advarer om, at det ikke må blive en undskyldning:

»Når man kommer til Danmark, må man indrette sig på de spilleregler, der er. Men det at være en del af en ekstremistisk bevægelse, der kæmper imod vores demokrati og ikke anerkender de spillerregler, der gælder her, hører ingen steder hjemme. Så må man sådan set godt finde et andet sted at bo,« siger ordføreren.

Men kritikken er misforstået. Det mener Toke Agerschou, der er daglig leder af SSP i Aarhus og har en nøglerolle i arbejdet med de unge muslimer.

Han påpeger, at arbejdet imod radikalisering gælder både højreekstremister såvel som unge radikaliserede muslimer.

»Det at blive skudt ud kan være grundlaget for at gå ind i en radikalisering. Hvis du kigger på dem, der er blevet højreradikale, er det typiske, at de i hele deres barndom har været uden venner, og at de er gået uden at blive respekteret, så er det sådan set vækstgrundlaget for at søge ind i den slags grupper. Det er et kendetegn, der går igen. Der går en snært igennem det her i alle de henvendelser, vi har haft, at det er mennesker, der ikke kan finde deres plads her i samfundet,« siger Toke Agerschou.