Det er dyrt for politiet at yde beskyttelse til Stram Kurs-lederen, Rasmus Paludan, der i foråret har afholdt et utal af demonstrationer.
En opgørelse fra Rigspolitiet viser, at politiets udgifter relateret til Rasmus Paludan-demonstrationer er på 41 millioner kroner.
Det skriver TV2, der har fået aktindsigt i opgørelsen.
Udgifterne dækker perioden fra 1. januar til og med 29. april i år. Udgifterne var fra årsskiftet og frem til 7. april til sammenligning på cirka seks millioner kroner.
Politiet gør dog ifølge TV2 opmærksom på, at der ved nogle af demonstrationerne i optællingen har været andre demonstrationer, som har haft indflydelse på, hvor mange penge politiet har brugt.
/ritzau/