Politi efterlyser 22-årig kvinde i Midtjylland

Læs mere
Fold sammen

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser den 22-årige Cecilie Michaelsen Buntzen, der forsvandt fra sin kæreste og veninder tidligt søndag morgen i Herning.

Der er normalt ikke procedure for, at politiet efterlyser personer inden for de første 24 timer, men det er omstændigheder omkring den 22-åriges kvindes forsvinden, der har fået politiet til at reagere hurtigere end normalt.

»Hun gik i en gruppe sammen med sin kæreste og nogle veninder efter en bytur. Hun er sidst set klokken 05.10 på Østergade i Herning, hvor hun begyndte at sakke bagud i forhold til gruppen, og pludselig var hun altså væk,« fortæller vagtchef Anders Olesen til tv2.dk.

En sporing af hendes telefon afslører, at hun har været i nærheden af Silkeborg, så politiet vil meget gerne høre fra borgere, der har set hende der eller i Herning siden søndag morgen.

Cecilie Michaelsen Buntzen beskrives som 162 centimeter høj med lyst, brunt skulderlangt hår, grønne øjne og mørk i huden.

BNB