Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er bekymrende, at unge muslimer i Aarhus-bydelen Gellerup, som politiet normalt betegner som »rødder«, er begyndt at udvise tydelige tegn på sympati for Islamisk Stat (IS).
Det fortæller Jens Espensen, der er leder af den lokale politistation i Gellerup, til politiets eget uafhængige fagmagasin, Dansk Politi.
»De rødder, vi normalt har problemer med fordi de stjæler knallerter, sælger hash og laver andre dumheder, er begyndt at røre på sig på en anden måde. De lader skægget gro, er begyndt at komme i moskéen og kører rundt med ISIS-flag (IS-flag, red.) og falske kalashnikover. Den udvikling gør det ikke nemmere at være politimand her i området,« siger Jens Espensen til fagmagasinet.
I Aarhus har man ikke hidtil oplevet, at det er i de kriminelle grupperinger, man finder de såkaldte Syrien-krigere, der rejser af sted for at deltage i oprøret. Det får Aarhus-modellen, der handler om åbenhed og dialog mellem myndigheder og det muslimske samfund, en stor del af æren for. Men den bekymrende adfærd hos de unge i Gellerup besværliggør den åbenhed, som politiet ellers lægger stor vægt på i området.
Jens Espensen oplyser, at man fastholder fod- og cykelpatruljer i området, ligesom betjente også stadig går rundt på egen hånd og stiller op til møder som enkeltpersoner.
Siden terrorangrebet i Paris og det planlagte angreb mod belgisk politi, der blev afværget, har dansk politi været i ekstra beredskab. Med terrorangrebet i København blev beredskabet hævet yderligere.