Politi: Børnehavesag fra sidste år skulle være fulgt op

Det var en fejl, at politiet ikke fulgte op på henvendelse, der minder om en fireårig piges forsvinden.

Sidste år modtag politiet i Aarhus en henvendelse om et barn, der forsvandt fra børnehaven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Det var en fejl, at politiet i maj sidste år ikke fulgte op på en henvendelse, der minder om en fireårig piges forsvinden fra en børnehave. Det erkender Klaus Aarboe, politiinspektør fra Østjyllands Politi.

- Vi fik en henvendelse i maj sidste år om et forhold, der måske godt kunne minde om det her. Det fik vi ikke fulgt op på sidste år. Det burde vi have gjort, det er simpelthen en fejlvurdering fra vores side, siger han.

Ifølge politiinspektøren kommer oplysningerne fra sidste år selvfølgelig til at indgå i den nye efterforskning.

- Så må vi se, om vi kan få dem til at passe ind i den nye efterforskning, eller om det i virkeligheden drejer sig om et helt andet forhold. Det er noget af det, vi gerne vil undersøge nu, siger han.

/ritzau/