27 procent af polakkerne i Danmark har allerede slået sig permanent ned, mens 39 procent håber at kunne komme til det.

Kun ni procent ved, at de blot er her midlertidigt, mens 25 procent er uafklarede. Det fremgår af en undersøgelse, som Ugebrevet A4, avisen.dk og Fagbladet 3F har lavet.

At så mange vil bo her permanent, skyldes blandt andet, at der er etablerede solide polske netværk i Danmark. Det fortæller Jonas Felbo-Kolding, som er Ph.D.-stipendiat ved forsikningscentret FAOS på Københavns Universitet.

»Der er efterhånden mange, som har en forestilling om at blive her i længere tid, nogle endda permanent. Polakkerne har i 11 år haft mulighed for at komme til Danmark, og derfor er der blevet skabt nogle netværk, der gør det lettere for dem at etablere sig. Mange kender nogen, der kan hjælpe dem i gang i Danmark, og nogle har måske endda et job, allerede inden de kommer hertil,« fortæller han.

På få år er polakker blevet den største indvandrergruppe. I alt boede der pr. 1. januar 2015 34.537 polske indvandrere og 4.928 efterkommere i Danmark. I 2003 - året før EUs udvidelse - boede der 10.692 polske invandrere og 2.113 efterkommere.

Mens mange indvandrere fra ikke-vestlige lande især bor i storbyerne, er polakkerne anderledes. De bosætter sig nemlig mere jævnt over hele Danmark.

»Når de bosætter sig tilsvarende danskere, kommer de også til at bo steder, hvor der er ikke er så stor en koncentration af andre polakker. Dermed kommer deres børn også til at gå i daginstitutioner og skoler med etnisk danske børn, hvilket på længere sigt kan være medvirkende til, at de i højere grad bliver integreret i Danmark,« siger Jonas Felbo-Kolding fra Københavns Universitet.

Jonas Felbo-Kolding fremhæver, at der findes to grupper af polakker, der kommer til Danmark.

»Nogle er her kun i en kort periode for at tjene nogle penge, som de skal bruge til at forbedre deres liv i Polen. Hos dem er lønnen som regel det altafgørende parameter,« siger han.

Den anden gruppe tæller dem, der bliver i Danmark i længere tid. Her handler det ikke kun om løn, men om familiens trivsel som en helhed.

»Børnenes muligheder for uddannelse, om man er glad for at gå på arbejde og så videre. Her bliver lønnen i virkeligheden ofte noget sekundært - akkurat som hos flertallet af danskerne,« forklarer Jonas Felbo-Kolding.

BNB