Pokémon Go trækker kunder i danske butikker: »Jeg har aldrig oplevet noget lignende«

Spillet Pokémon Go er blevet en så stor succes, at lokale handlende er begyndt at tjene penge på spillet. Både de, der ved et tilfælde er blevet et såkaldt PokéStop, og de, der aktivt bruger spillet i deres markedsføring.

Pokemon Go ved Damhussøen og i Bibliotekshaven Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

»Øj, der er en Poliwhirl. Hvor er det vildt.«

»Nu har jeg ikke flere Pokéballs. Hvor er det langt ude.«

»Ej, hvorfor kan jeg ikke få en Magikarp?«

Det er mandag. Klokken er omkring 12, og over Damhussøen hænger tunge regnskyer. Ikke et vejr, som en gruppe drenge på 14 år ellers frivilligt ville opholde sig ude i. Men Mikkel, Rasmus, Thomas og Malte står her midt i regnen efter en første kort skoledag i ottende klasse og fører en samtale, der er signifikant for sommeren 2016.

»Ja, vi er på Pokémonjagt,« siger de i kor. Uden at løfte blikket fra mobiltelefonerne.

»Ja, Pikachu er den sejeste figur,« siger de. Igen uden at løfte blikket her på grænsen mellem fiktion og virkelighed.

Sommeren over er Pokémon-figurerne blevet nyt jagtvildt for flere generationer af danskere. Ja, så populært er spillet Pokémon Go gået hen og blevet, at lokale handlende også er begyndt at profitere af det.

Drengene står ved ishuset Damhuskanten ved Damhussøen i København, og netop på dette punkt findes der så mange Pokémon-figurer, at indehaveren af caféen, Michael Tabrizi, har oplevet en 20 procents stigning i sin omsætning hen over sommeren. Alene fordi det klassiske ishus med parasoller er et såkaldt PokéStop i spillet. Den 46-årige mand har drevet ishuset gennem 21 år og har fra første parket her blandt isvafler og parisertoasts set, hvad der er sket med danskerne.

Som han konstaterer med et grin foran disken:

»Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg lagde mærke til, at der skete noget for tre uger siden. Der kom pludselig flere folk hertil. De var fuldstændigt opslugt af deres telefon. De stod foran caféen og skød i spillet mod brønden ude i vandet. Det er ikke kun de unge. Det er også ældre mennesker. Nogle gange kommer de også i hele familier og holder pauser her for at få en is eller kaffe.«

En aften blev han sent på arbejde for at rense maskinerne. Da han var færdig omkring klokken et om natten, stod der 40 mennesker ude ved søens kant for at fange Pokémons. Uforståeligt. Men også meget imponerende, siger indehaveren.

»Jeg ved stadigvæk ikke, hvorfor det her sted er så specielt i spillet i modsætning til andre steder. Det er lidt et mysterium for mig. Når folk står i kø til en is, står de med hovedet nede i mobiltelefonen. Når de kommer op til disken, har de så travlt med spillet, at de næsten er umulige at komme i kontakt med. De har slet ikke tid til at forklare, hvad de laver. Børnene er også ukoncentrerede. De ved slet ikke, hvilken is de vil have, når deres mor spørger dem. Det plejer de ikke at have problemer med at vide,« lyder det.

Det mest interessante er, at der er begyndt at dukke en helt ny kundegruppe op. Normalt ser han ikke mange 15-20-årige på gåtur. De er pludselig begyndt at hænge ud her ved søen og dens ænder. Og det er slet ikke nødvendigt med et ekstra Pokémon-reklameskilt ved siden af isen. De unge kommer helt af sig selv.

»Det er godt, at de kommer ud i stedet for at sidde derhjemme og spille computer inde på et værelse. Så både jeg og andre bør sende en tak til spillets opfindere. På et tidspunkt falder interessen nok. Ligesom det sker med alle mulige andre spil. Men jeg har hørt forældre tale om, at de har motiveret børnene til at komme ud: »Kom, nu går vi en tur og spiller Pokémon Go«.

Virksomheder udnytter Pokémon

Men det er ikke kun tilfældige ishuse og glade spillere, der nyder godt af Pokémon Go. Fra Bolcheriet i Løkken i Nordjylland til Bastard Café i Københavns indre by spekulerer virksomheder og butikker i, hvordan de kan udnytte det nye fænomen til at lokke nye kunder til og øge omsætningen:

»Ja, det er helt klart noget, vi har tænkt over. Vi havde en event i Kulturhuset Indre By, hvor vi hængte nogle skilte op og malede nogle flamingokugler som pokéballs,« siger Bo Thomasen, der er indehaver af Bastard Café et stenkast fra Strøget i København.

»Da vi prøvede første gang, gik der fire minutter, og så vadede der fire mennesker rundt udenfor. En kom endda også ind og spurgte efter strøm og købte en sodavand,« fortæller Thomasen, der vurderer, at Bastard Cafés udgifter til Pokémon-eventyret har været mindre end 1.000 kroner. Penge, der hurtigt var tjent ind, fordi avancen på ting som kaffe og sodavand er relativt høj. Derfor har spillecaféen, der specialiserer sig i brætspil, også tænkt sig at fortsætte med at lokke via Pokémon Go.

Snart kan man købe sig til succes

For at virksomheder og butikker kan udnytte Pokémon Go kommercielt, kræver det dog, at de har et PokéStop i nærheden.

Ligesom ishuset Damhuskanten er både Kulturhuset Indre By og Bastard Cafés lokaler tæt på et PokéStop, hvilket er med til at lokke spillerne til. For ud over at være steder, hvor spillerne kan få ting som Pokéballs og en eliksir, der giver deres Pokémons flere kræfter, kan der også opsættes såkaldte lures ved PokéStops. Lures, der er en slags fælder, som lokker Pokémons til, varer kun 30 minutter ad gangen, men det er disse, der særligt tiltrækker menneskemængderne, da man derved slipper for at vade hele byen rundt i sin jagt på de japanske figurer.

Indtil videre har det været Niantic, firmaet bag Pokémon Go, der har bestemt placering af PokéStop’ene, men ifølge Pixel.TVs spilekspert, Thomas Bense, kan den del af spillet meget vel blive ændret i fremtiden:

»Det bliver rigtigt spændende at se, om store kæder som McDonald’s kan lave en global aftale med Niantic om, at alle deres butikker skal have et PokéStop, for så kan de tiltrække endnu flere kunder,« siger Bense, der mener, at vi i fremtiden kommer til at se PokéStop’ene sat mere i system.

I øjeblikket er de noget tilfældigt placeret, men snart kan store pengeposer ændre på det faktum. Således har McDonald’s og Niantic allerede nu indgået en aftale på eksperimentbasis om, at alle fastfood- kædens restauranter i Japan skal være enten et PokéStop eller en PokéGym. Hvis det bliver en succes, kan man godt forvente, at Niantic ruller den slags tilbud ud på globalt plan, mener Thomas Bense, der vurderer, at Pokémon Gos førerposition inden for genren vedbliver et stykke tid.

Selv hvis nogle af spillets brugere falder fra, vil eventyruniversets fanbase nemlig stadig være enorm, og dermed en interessant målgruppe for såvel McDonald’s globalt som for lokale handlende herhjemme.

Griber chancen

Hos Bolcheriet i Løkken nordvest for Aalborg har man også forsøgt at bruge Pokémon Go aktivt. Men modsat McDonald’s har slikfabrikanternes tilgang været noget mindre strategisk. Mariam Touray, der er ejer af Bolcheriet, fortæller, at hun ved et tilfælde opdagede, at hendes forretning havde et PokéStop:

»Mine to nevøer sad og spillede Pokémon udenfor den dag, det blev lanceret i Danmark,« siger slikmutteren, der har opsat et par lures og en ekstra bænk, så trætte Pokémon-spillere eller deres forældre kan få et hvil. Hun har også brugt det nye spil som anledning til at lave Pokémon-bolsjer, men ellers har hun ikke tænkt videre over, hvordan det kan bruges i reklamesammenhæng.

»Det har kun kostet småpenge, men jeg synes, det er en hyggelig måde at vise Bolcheriet frem på,« siger Mariam Touray, der har svært ved at vurdere, om det giver flere kunder.

Det er Bo Thomasen fra Bastard Café omvendt mere sikker på. Derfor er han i gang med at undersøge muligheden for at få Pokémon Go til automatisk at sætte en lure ud hver halve time. Indtil videre skal han gøre det manuelt, men hans håb er, at man kan kode et program til at gøre det af sig selv.

Ved Damhussøen kommer 21-årige Helle Knudsen gående længere nede ad stien. Alene i færd med at fange Pokémons. Den studerende unge kvinde har spillet, siden den danske version blev tilgængelig. Mest fordi hendes kæreste begyndte at spille. Men ligesom gruppen af 14-årige drenge er hun blevet ramt lige direkte på nostalgien.

»Jeg spillede Pokémon på Gameboy som barn, og vi samlede alle på kortene. Nu går jeg ture et par gange om ugen, hvor jeg får spillet. Jeg kan godt lide at gå, men har lidt manglet en grund til at gøre det. Nu fungerer spillet som en motivation for mig til at tage skoene på. Der er mange på min alder, der spiller, og jeg har også mødt ældre med mobiltelefonen i hånden. Det fede er, at jeg bliver nødt til at gå ud,« siger hun.