Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Grillpølser, frankfurtere og hotdogpølser er blandt flere kødprodukter fra virksomheden Tican Fresh Meat A/S, der trækkes tilbage.
Det sker, efter at der er fundet en metalsplint i et produkt. Producenten kan ikke garantere, at der ikke er splinter af metal i andet kød.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Tican Fresh Meat A/S trækker i alt 19 typer pølser tilbage.
Det drejer sig om pølser, der er pakket 1., 2., 3., 6. og 7. juni 2016. Pølserne skal enten kasseres eller leveres tilbage til den forretning, hvor de er købt.
Det er ikke alle pølser, der er pakket de nævnte datoer, der trækkes tilbage.
På hjemmesiden foedevarestyrelsen.dk kan man se, præcist hvilke produkter det er.
Pølserne er solgt i supermarkederne Meny, Løvbjerg, Dagli'Brugsen, SuperBrugsen, Spar og Lidl samt i Priss Grænsebutik.
Desuden har flere engrosfirmaer - herunder Catering Engros A/S og Randers Kød Engros - købt pølser fra Tican Fresh Meat A/S, der ikke bør spises.
Her er en samlet liste med produkternes navne:
* Tykke Røde Pølser, Hot Dog Pølser, Frankfurter, Grill Pølser, Super Frankfurter, Djævlepølser, Pulled Pork Pølser, Frankfurter med mozzarella, Hvidløgsgriller.
* Gourmet Brunchpølser med krydderier, Gourmet Pølser med gourmetbacon, Gourmet Pølser med Cheddar & Jalapenos, Gourmet Landpølser, Gourmet Sommerpølser, Mix kasse, Jalapenogriller + Ostegriller, Mixkasse: Hvidløgsgriller og kryddergriller.
* Jalapeno Pølser (frost), Grill Pølser (frost).
/ritzau/