Plum-bestyrelsen fyrer Harlang

Opdateret: Den omstridte advokat Christian Harlang er blevet fyret af bestyrelsen i Plum-fonden. Harlang nægter at anerkende fyringen og klager til Civilstyrelsen.

Foto: Lars Helsinghof Bæk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den foreløbige kulmination på skandalen i Enkefru Plums Støttefond har udløst en fyreseddel til Christian Harlang. På et bestyrelsesmøde tidligere på ugen krævede bestyrelsen for fonden Harlangs afgang som direktør.

- Idet bestyrelsen finder det uforeneligt med fondens interesse at opretholde direktør/administratorfunktionerne, bl.a. set i forhold til fondens økonomiske situation, opsiger alle aftaler med C.H. (Christian Harlang red.) og fonden med et varsel på 3 måneder,” hedder det i beslutningen fra bestyrelsesmødet den 18. august.

En beslutning som Harlang dog på ingen måde anerkender, idet han henviser til, at han ifølge egen opfattelse er blevet udpeget til livsvarig direktør for fonden af fondens stifter – Lise Plum.

Derfor klager advokaten nu til Civilstyrelsen over fyringen, da han mener, at den strider mod både Lise Plums testamente, fundatsvedtægterne og fondsloven.

- Jeg skal venligst anmode Civilstyrelsen som fondsmyndighed om at meddele bestyrelsesflertallet, at beslutningen er ulovlig, og dermed ugyldig, skriver Harlang i en klage til styrelsen.

- I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at bestyrelsesflertallet ikke konkret er i stand til at begrunde opsigelsen med de påståede misligholdelser, men derimod med en generel nedlæggelse af stillingen i strid med testamente, fundatsvedtægter og lovgivning, anfører Harlang, der ser frem til at Civilstyrelsen behandler hans klage og ”renser luften”.

Tidligere i dag bekræftede Harlang ellers for første gang Berlingske Tidendes afsløring af, at der på baggrund af en intern revisionsundersøgelse blev rejst et økonomisk krav imod fondens direktør fra et flertal i bestyrelsens side.

I den forbindelse oplyste Harlang, at han har betalt uberettiget opkrævet moms tilbage, men han afviser dog samtidig at betale så meget som en krone mere tilbage, da ”faktureringen er sket under overholdelse af de interne regler.