»Pludseligt kom tyskerne og bankede på«

Jørgen Barfod, 96 år, var en ledende figur i modstandskampen for Holger Danske, og endte i koncentrationslejren Neuengamme og underkommandoen Dessauer Ufer.

 
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jørgen havde sat sin uddannelse i historie på universitet i bero, og kom ind som soldat. Hans erfaringer gjorde, at han blev delingsfører for fem grupper.

»Vi startede med at dele illegale blade ud, og jeg dannede nogle illegale grupper. Min bror Egil var med i Holger Danske, der fik han også mig med. Jeg kunne bruge min militæruddannelse til at lære folkene at skyde. De lærte mig at kende som Bjørn Andersen. Vi havde alle dæknavne. Jeg arbejdede blandt andet sammen med Bent Faurschou-Hviid og Jørgen Haagen Schmidt, kendt som Flammen og Citronen.«

Jørgen Barfod Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

»Der var efterhånden 50 mennesker under mig. Der var åbenbart én, der var lidt svag i det, så han røbede os. Jeg var ude hos en af grupperne for at uddanne dem. Pludselig kom tyskerne og bankede på. Med så mange uprøvede mennesker, kunne vi ikke tage kampen op, så vi overgav os. Alle blev arresteret og ført væk. Og da jeg var lederen, fik jeg særlig behandling af tyskerne. De skulle banke ud af mig, hvad de andre grupper var for nogen. Der var specielt en dansk nazist som afhørte mig med knytnæveslag. Da var jeg bange. Han bankede mig, men jeg sagde ingenting.«

Jørgen Barfod blev overført fra Vestre Fængsel til Neuengamme-lejren uden for Hamborg, inden han i december endte i underkommandoen Dessauer Ufer, hvor også hans bror Egil var taget til fange.

»Der var en modbydelig leder. En rigtig sadist. En af dagene skulle vi ud og gøre rent i Hamborgs gader, men en af fangerne viste sig ikke. De sendte en vagt op til lejren, hvor de fandt en gammel mand, som ikke kunne komme ud af sengen. Han blev jagtet ned til os andre og fik klø. Det endte med, han døde af det. Det var typisk for ham lederen.«

Jørgen endte med at være i lejren i 100 dage. Han overlevede på hvidkålssuppe, tørt brød og det varme tøj, broderen Egil skaffede gennem sine kontakter. Ved krigens slutning kom Jørgen Barfod hjem med De Hvide Busser.

Fortalt til Simone Okkels.

Jørgen Barfod er siden interviewet afgået ved døden.