Pludselig kunne Ole ikke få sin hjertemedicin. Mangel på kritiske lægemidler sætter rekord

Problemerne med tomme medicinhylder på apoteker og sygehuse har aldrig været større, end de er i øjeblikket, viser ny opgørelse. Det rammer tusindvis af patienter som Ole Vistisen med dårligt hjerte, der risikerer at få forværret deres sygdom, advarer læger.

Problemerne med tomme medicinhylder på apoteker og sygehuse har aldrig været større, end de er i øjeblikket. Det går blandt andet ud over hjertesyge Ole Vistisen, der ikke længere kunne få sit sædvanlige præparat mod angina pectoris og måtte skifte til ét, som gjorde ham svimmel og utilpas. Søren Bidstrup

I tre år har Ole Vistisen fået den samme medicin, som skal sørge for, at han har det godt, og at hans hjerte ikke kramper.

For tre år siden fik han en blodprop, og dag ud og dag ind har han taget det samme præparat, som skulle beskytte ham mod nye anfald.