Plovmanden

Danmarks mest berømte seddel, plovmanden, indtager en speciel, folkelig rolle blandt pengesedlerne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden 1974 har der ikke været plovmænd på en plovmand, selv om det stadig er den folkelige betegnelse for en 500-kroneseddel. Plovmanden med de to heste har dog været motiv på tre danske femhundredkronesedler igennem 64 år, og han hænger ved.

Den første plovmands-seddel udkom i 1910 og var i 35 år den største danske pengeseddel, som de færreste danskere dog ville møde nogensinde i deres liv. I forbrugerpriser svarer en plovmand fra 1910 til en 30.000-kroneseddel i dag.

Ved pengeombytningen i 1945, som skulle ramme de sorte penge fra krigen, blev sedlerne fra 1910 trykt i nye farver og med nytegnede bagsider. Plovmanden blev hindbærrød i stedet for gråblå.

Danskerne var blevet så glade for deres plovmand, at motivet førtes videre på »portræt- og landskabsserien«, hvis mindste seddel udkom i 1952. Det blev den sidste danske femkroneseddel. I 1964 udkom seriens 500-kroneseddel med en mindre plovmand til højre for et portræt af C.D.F. Reventlow, der bidrog til ophævelsen af stavnsbåndet. En 500-kroneseddel i 1964 svarer til en 5.000-kroneseddel i nutidige forbrugerpriser.

Alle danske sedler udgivet siden 1945 er stadig lovlige betalingsmidler, og store sedler har længere holdbarhed end de små, fordi de oftere ligger gemt.

Man kan stadig møde 500-kronesedler fra 1974 i omløb. Det er dem med firbenet, hvor der samtidig for første gang udkom en tusindkroneseddel – den med egernet.

I 1997 udkom 500-kronesedlen med portrættet af Niels Bohr og en dragedræbende ridder på bagsiden, og den 15. februar 2011 udkom den aktuelle 500- kroneseddel med Dronning Alexandrines Bro og bronzespanden fra Keldby. Men plovmændene glemmer vi ikke.