Pligten til at sladre og reagere

Det glipper nogle gange med skolelærernes pligt til at underrete om omsorgssvigtede børn. Manglende reaktion får skylden.

Kommer lille Lise eller Mohammed pludselig i skole med usædvanlige blå mærker, er det i dag lærerens lovpligtige ansvar at indberette det til myndighederne. Det følger af den særlige underretningspligt for lærere, pædagoger og andre fagfolk, hvis der er mistanke om, at et barn udsættes for vold, seksuelle overgreb eller andet omsorgssvigt. Men med det kontroversielle forslag fra Socialdemokraterne i København vil den i nogle tilfælde blive sat på stand by.

Politikerne på Christiansborg siger nej, det samme gør adskillige lærere. Og også i tidligere debatter, blandt andet affødt af ulykkelige enkeltsager med svigtede børn, har mantraet lydt: Der må ikke slækkes på underretningspligten.

Den skærpede underretningspligt er imidlertid ikke bare den lette løsning på en vanskelig problemstilling og heller ikke en garanti for, at alle omsorgssvigtede børn bliver opfanget af systemet. Det er tidligere blevet anslået, at 30.000 børn i Danmark er udsat for vold, hvilket rundt regnet giver et gennemsnit på to voldsramte elever i hver skoleklasse – men får kommunen altid melding om de to elever?

»Nej,« lyder svaret, hvis man følger en undersøgelse foretaget blandt godt 500 lærere af månedsmagasinet Undervisere i 2007. Seks ud af ti folkeskolelærere svarede, at de havde prøvet at svigte deres indberetningspligt. Lærerne angav den dårlige kontakt til kommunens socialforvaltning som den altovervejende årsag.

Også ved andre lejligheder har skolefolk kritiseret kommunerne for ikke at reagere prompte på underretninger og ikke at have ressourcerne til at tage sig af sagerne. Også problematikken omkring tavshedspligt – at læreren, der har indberettet en konkret sag, ikke kan få indblik i, hvad der videre sker med sagen – har været genstand for frustrationer.

Skærpede krav
Med anbringelsesreformen fra 2006 skærpede lovgiverne kravene til kommunerne og deres reaktion på underretninger. Det betød, at socialforvaltninger nu inden for seks dage skal bekræfte, at de har modtaget en underretning, og at en kommunal undersøgelse af et barns forhold skal være afsluttet inden for fire måneder.

Efterfølgende bad Velfærdsministeriet Ankestyrelsen lave en evaluering – knap 1.900 sager fra 12 kommuner, heraf hver femte på baggrund af underretninger fra skoler, blev stikprøveundersøgt. Og resultatet, der blev offentliggjort i april sidste år, viste, at de nye lovkrav om tidsfrister blev overholdt i cirka to tredjedele af sagerne. Der er altså fortsat plads til forbedringer.

I Københavns Kommune har man erkendt, at det blandt andet er i samarbejdet mellem skoler og socialforvaltningen – mellem lærere og socialrådgivere – at der er plads til forbedring.

»I samarbejdet om underretninger har der altid været udfordringer, og der vil sikkert altid være det. Lærerne fortæller, at socialforvaltningerne ikke reagerer, og vi går og siger, at de underretter for sent. Det handler om, at vi skal blive bedre til at snakke sammen og arbejde bedre sammen i gråzone-områderne,« siger kontorchef Tobias Børner Stax fra Købnehavns Kommunes socialforvaltning.

Derfor søsatte man forrige år et projekt, hvor et hold socialrådgivere blev fast tilknyttet de 25 mest udsatte skoler i kommunen. Sigtet er ikke, at der bliver færre eller flere underretninger, men at det er de rigtige, fastslår kontorchefen.

I en ny halvvejsevaluering af projektet fremgår det dog, at socialrådgiverne i løbet af det første år er stødt på sager, hvor kommunen burde være blevet inddraget »for lang tid siden«. Sager, hvor læreren har svigtet i underretningspligten.

Antallet er dog meget få, fem-ti tilfælde ud af de i alt 356 familier, som skolesocialrådgiverne har været i kontakt med. Tallet skal også ses i sammenhæng med, at den københavnske socialforvaltning i sidste kvartal af 2008 alene modtog ca. 1.000 underretninger, hvoraf 25 procent kom fra skoler.

Men det er dog alligevel et bevis på, at lærerne kan blive klædt bedre på til oplysningspligten – hvilket ser ud til at lykkes med projektet, der i år blev udvidet med syv skoler og flere rådgivere.

»Socialrådgiverne kan være med til at kvalificere lærerne til at vurdere, hvornår der er tale om et socialt problem eller eksempelvis et teenageproblem, og vi kan se, at vi får bedre underretninger fra de skoler, der har haft en socialrådgiver tilknyttet,« siger kontorchefen.

Andre kommuner i landet kører med lignende tiltag.