Pladsbillet? Næh, en plads i køen

"Hvis du vil være sikker på en siddeplads, kan du reservere en pladsbillet", lyder det på DSBs hjemmeside. Povl Rasmussen fra Århus fik en plads i en kø bag 100 andre - og tre timers forsinkelse.

Arkivfoto: Erik Jepsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De fleste kender systemet. Hvis man vil være sikker på at kunne sidde ned i DSB-togene, skal man – ud over sin almindelige billet – købe en pladsbillet, typisk til 20 kroner.

Men det er - oplevede en Berlingske-læser, Povl Damstedt Rasmussen, da han sidste år skulle besøge sin farmor i Køge - ingen garanti.

Turen skulle ifølge planen og den i god tid indkøbte billet gå fra Århus over Ringsted til Køge. Med afgang kl. 16.02 og ankomst klokken knap kvart i ni hos farmor.

- Da jeg kom ned på perronen, herskede der fuldstændig kaos. Folk stod i store klumper foran hver togdør, men ingen kom ind. Til sidst fik nogle få mast sig ind af dørene, hvorefter en DSB-mand meddelte, at der ikke var plads til flere i toget.

Forklaringen var, at der af uransagelige årsager manglede en vogn i togsættet.

- Så alle var selvfølgelig smuttet over i de andre vogne. Og jeg fik slet ikke muligheden for at stige på. Konduktøren ville slet ikke have mig ombord. I stedet kunne jeg se ind ad vinduet, at der var en anden, der sad på min plads, da toget kørte. Ret provokerende, siger Povl Damstedt Rasmussen i dag.

En plads i 100-mands-kø
- Det var åbenbart lige meget, at jeg havde en pladsbillet. Det blev fuldstændigt ignoreret. Jeg stod med min pladsbillet i et anarki af først-til-mølle-principper på perronen.

- Jeg henvendte mig derfor til billetkontoret for at finde en løsning. Men her var tilstandene endnu mere kaotiske. Da jeg trak et nummer kunne jeg konstatere, at over 100 personer stod foran mig i køen, fortæller Povl Damstedt Rasmussen.

Da han endelig nåede frem til billetlugen, regnede han med, at billetmanden kunne finde en løsning for ham, nu hvor såvel billet og plads var betalt for.

- Men der var absolut ingen medlidenhed. Ikke så meget som en beklagelse. Hvis jeg ville have en plads, kunne jeg sætte mig i toget klokken 19.32 – tre en halv time senere end afgangen, jeg havde købt billet til. Ellers måtte jeg bare forsøge at erobre en plads, sagde billetsælgeren. At jeg skulle nå den sidste bus i Ringsted til Køge, var han ligeglad med. At jeg ville blive over tre timer forsinket, så han heller ikke som en forringelse af mit produkt.

- Faktisk kunne jeg ikke få så meget som en refusion af billetten eller en beklagelse. Efter længere tids diskussion opgav jeg og tog til takke med en togafgang uden pladsbillet, fortæller Povl D. Rasmussen.

Dråben, der fik...
Den afgang, han endte med at tage, betød en længere omvej. Han måtte tage toget helt til Høje Taastrup, hvorfra han tog en bus og til sidst et S-tog fra Ishøj til Køge. Da bussen mellem Høje Taastrup og Ishøj også brød sammen, betød det efterhånden en samlet forsinkelse på over tre timer.

Da var temperaturen på farmors sovs – og humøret hos Povl Damstedt – blevet noget lunkent.

- Jeg har haft rigtig mange dårlige oplevelser med DSB i den tid, jeg har pendlet, siger Poul Damstedt Rasmussen, der i dag er flyttet fra kollegieværelset i Risskov tilbage til Sjælland.

- Jeg har aldrig orket at klage før. Men det her var simpelthen for groft. Først fik jeg en mail, hvor der stod, at jeg ikke skulle forvente svar lige med det samme, for de var overbebyrdet med kundehenvendelser.

Efter halvanden måned fik Povl Damstedt Rasmussen sine penge igen. Og en beklagelse, hvor DSB fastholder, at ”når en kunde bestiller pladsbillet, bør kunden kunne regne med, at den bestilte plads er til rådighed. Det er uheldigt, at det var en anden oplevelse, som du fik.”