Pisk og gulerod skal få indvandrere i job i København

Med både pisk og gulerod indleder Københavns Kommune en storoffensiv for at få indvandrere væk fra passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Målet er at få 8.500 flere indvandrere i job.

Efter flere års passivitet indleder Københavns Kommune nu en storoffensiv for at få mindst 8.500 flere kontanthjælpssmodtagere med indvandrerbaggrund i beskæftigelse inden for en periode på fire år.

Et politisk flertal på rådhuset har netop vedtaget en integrationspakke med både pisk og gulerod, der skal sikre, at 45.500 københavnske indvandrere vil være tilknyttet arbejdsmarkedet i år 2010.

Kommunen bliver fremover langt mere opsøgende end tidligere. Bl.a. skal jobpatruljer stemme dørklokker i socialt belastede områder og motivere arbejdsledige indvandrere til aktivering. Derudover bliver langtidssygemeldte indvandrerkvinder indkaldt til samtaler hos en helbredspatrulje, så de kommer i job på trods af en skavank.

Som Danmarks største arbejdsplads vil kommunen også ansætte flere medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk til mindst 80 nyoprettede stillinger som brandmænd, socialrådgivere, akademikere, kontorassistenter og servicemedarbejdere.

Samtidig skal leverandører af byggeopgaver og tjenesteydelser have indvandrere på lønningslisten, hvis de vil gøre sig håb om at få en ordre på over en halv mio. kr. Og Københavns Kommune udbyder opgaver for i alt seks mia. kr. årligt.

For stor ledighed

Over 40 pct. af københavnere på kontant- eller starthjælp har været ledige i mere end et år mod 30 pct. på landsplan. Men Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Jacob Hougaard (S) mener alligevel, at integrationspakken indeholder realistiske mål.

»Vi har ingen interesse i et opstille luftkasteller, men vil gå målrettet efter at skabe mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Det vil også indebære, at indvandrere ansættes i andre jobtyper end bare det ufaglærte område,« siger Jacob Hougaard.

Hvorfor har I ikke tidligere taget sådanne initiativer?

»Jeg tror, det skyldes, at det først var nødvendigt at lave en integrationsforvaltning. Men jeg er enig i, at man burde have handlet tidligere,« siger Jacob Hougaard.

Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) synes, det er godt, at København endelig kommer i gang med at få indvandrere integreret.

»København har hidtil ikke været blandt de mest aktive på den her front, og derfor glæder det mig at se, at kommunen nu har fat i gode elementer. Nu har regeringen jo også sørget for, at de rigtige værktøjer er til stede. Derfor håber jeg heller ikke, at København stopper her. Kommunen har bl.a. et ansvar for, at de unge får en uddannelse og ikke bare dropper ud,« siger Rikke Hvilshøj.

På Københavns rådhus er den borgerlige opposition imod integrationspakken, fordi der stilles krav om, at kommunens leverandører skal have indvandrere på lønningslisten for at få en større ordre.

Kritik af krav til firmaer

»Vi ønskede en frivillig ordning med virksomhederne, fordi man kommer længere med frivillighed end med tvang. Derfor kunne vi ikke tilslutte os forliget, selv om der er elementer, f.eks. job- og helbredspatruljer, som er et skridt i den rigtige retning,« siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Carl Christian Ebbesen.

Dansk Erhverv, der repræsenterer private leverandører, kritiserer også kravet om indvandrere på lønningslisten.

»Langt de fleste virksomheder er interesseret i at skabe mere rummelige arbejdspladser, og der søges også med lys og lygte efter kvalificeret arbejdskraft. Men vi tror, man bedst fremmer integrationen med samarbejde og ikke med tvang,« siger direktør i Dansk Erhverv, Katia Østergaard.

I løbet af foråret introducerer kommunen en offentlig »smiley-ordning,« der løbende viser, hvordan det står til på integrationsfronten.