PISA-chef roser dansk skolepolitik

I Danmark er vi gode til at støtte skoleeleverne, men vi er ikke så gode til at kræve noget af dem. Det var budskabet fra OECDs Andreas Schleicher, der er leder af PISA-undersøgelserne og i går deltog på KLs skolerigsdag.

PISA-chef roser folkeskolen. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Tommelfingeren op for den danske skolepolitik fra OECD.

Regeringens nye nationale test af eleverne, elevplaner til alle skolebørn, kommunale rapporter om skolernes kvalitet og formidling af »best practise« på skolerne får nu rosende ord med på deres ellers så knubbede vej.

Rosen kommer fra Andreas Schleicher, der er leder af OECDs PISA-undersøgelser af 15-åriges skolekundskaber i OECD-landene. Han deltog i går på Kommunernes Landsforenings (KL) skolerigsdag i Aalborg.

Resultaterne af PISA-undersøgelserne har vakt ramaskrig og medført markante ændringer af skolepolitikken i en række vestlige lande - herunder Danmark. Nye lovbundne krav om nationale test og elevplaner til alle børn, som begge introduceres i den danske folkeskole her til foråret, har især afstedkommet massive protester fra lærerne.

»Jeg ser mange initiativer, som kan give gode resultater. Især elevplanerne er et vigtigt værktøj, så lærerne bedre bliver i stand til at give eleverne en undervisning, der er tilpasset den enkelte elev,« sagde Andreas Schleicher i går i en samtale med Berlingske Tidende på skolerigsdagen.

Men PISA viser jo, at eleverne klarer sig bedst i de lande, hvor skolerne har udstrakte frihedsgrader. Og mange danske skolefolk finder netop, at de nye krav om test og elevplaner indsnævrer deres frihed?

»Jeg ser ikke nogen modsætning i det. Det er vigtigt, at myndighederne fokuserer på at gribe ind på de skoler, hvor der er problemer. Men så er man også nødt til at finde ud af, hvor der er problemer. Man kan ikke give skolerne frihed uden først at have sikkerhed for, at de klarer sig godt.«

PISA-undersøgelserne viser ingen effekt af nationale test, som nu skal indføres i Danmark. Hvad skal vi så med dem?

»Test er et instrument, et værktøj, som er nødvendigt, hvis du skal vide, hvordan eleverne klarer sig. Men det interessante er, hvordan skolerne reagerer på testresultaterne. For Danmark er det en udfordring at bringe resultaterne fra test, evalueringer og forskning ud til den enkelte lærer. For det har først værdi, når det får indflydelse på den enkelte lærers daglige undervisning i klasseværelset,« mener Andreas Schleicher.

Det kan blive bedre
Hans budskab til de forsamlede kommunalpolitikere og skolefolk i Aalborg var, at den danske skole er god - men at den kan blive meget bedre. Vores største problem er, at vi ikke kombinerer stærk opbakning til eleverne med tilsvarende høje forventninger.

»Danmark har altid været god til at give eleverne støtte og opbakning. Men forventningerne til eleverne er ikke så høje og klare, som de burde være,« siger Andreas Schleicher.

Han mener især, det går ud over de tosprogede elever i de danske folkeskoler. Danmark er et af de få lande i PISA-undersøgelserne, hvor andengenerationsindvandrere, der er født i Danmark af udenlandske forældre, klarer sig dårligere i skolen end de indvandrere, der er født i et andet land og kommet til Danmark i løbet af barneårene.

OECDs egne analyser viser, at det ikke skyldes de tosprogede elevers motivation, men snarere de forhold, de bydes i skolerne. PISA-undersøgelsen i 2003 viser f.eks., at førstegenerationsindvandrere var de mest motiverede for at lære matematik, dernæst kom anden generation, mens de »indfødte« var mindst motiverede. Undersøgelsen viste også, at de tosprogede elever især samles på de skoler, hvor der er størst sociale problemer og mindst engagerede lærere.