Pirater har mærket verdens vrede

I Det Indiske Ocean har NATO i samarbejde med andre haft succes, og NATO-skibene bliver, selv om piraterne lige nu er trængt i defensiven. Det fastslår forsvarsorganisationens danske generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen – som glæd

»Der er udviklet et samarbejde mellem organisationer og nationer, som ellers ikke har naturlige samarbejdsflader, og det er lidt overset aspekt, som jeg har meget blik for,« siger NATOs generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Bekæmpelsen af pirater i Det Indiske Ocean er »en succesfuld operation.«

Sådan bedømmer NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen resultatet af flere års tilstedeværelse af flådefartøjer fra både NATOs 28 medlemslande og fra andre organisationer som EU og en række krigsskibe indsat fra enkeltnationer som Rusland og Kina.

Et-årsdagen for den seneste succesfulde kapring nærmer sig, og selv om der stadig sidder omkring 60 gidsler i fangenskab hos pirater, herunder to danske søfolk, viser statistikken en klar sejr til flådestyrkerne og til de rederier, der har bevæbnet deres skibe med vagter.

Men selv om antallet af succesfulde kapringer er trykket i bund, er det for tidligt at trække flådefartøjerne, heriblandt en dansk fregat, hjem, mener Anders Fogh Rasmussen. Danmark udsender et flådefartøj i halvdelen af året, og NATO-skibene og deres helikoptere har en »stærkt forebyggende effekt,« fastlår generalsekretæren. »Når vi har oplevet en drastisk nedgang i pirateriet, vil jeg selvfølgelig ikke udelukke tilpasninger i missionen, men på det korte sigt er det min indstilling, at vi skal blive,« siger han.

Men den militære indsats bør ikke stå alene. Opbygning af det østafrikanske landes egen kapacitet til at beskytte deres farvande »er en vigtig del af en langsigtet strategi. EU har en meget stor opgave her, men NATO bidrager gerne,« fastslår Anders Fogh Rasmussen.

Nye samarbejder

Den succesfulde indsats mod pirateri har som sidegevinst ført til et samarbejde mellem NATO og en række nationer med skibe i området. Samarbejdet foregår konkret på havet, hvor NATOs flådestyrke har nær kontakt til blandt andre russiske flådefartøjer og nylig har gennemført fælles øvelser. Men ovenpå det maritime samarbejde har udviklet sig et politisk samarbejde om at skabe sikkerhed på havet.

»Der er udviklet et samarbejde mellem organisationer og nationer, som ellers ikke har naturlige samarbejdsflader, og det er lidt overset aspekt, som jeg har meget blik for. Vi har faktisk haft et rådsmøde i NATO med deltagelse af alle, der tager del i den internationale indsats mod pirateri. Og det er ret interessant at se sådan en forsamling, inklusive kinesere, samlet omkring et NATO-bord. Der er jo en bred international interesse i at stoppe pirateri. I den globale økonomi er vi alle så afhængige af at sikre verdenshavene, at vi kan samles om den opgave, på tværs af de interesser, der ellers måtte være,« forklarer Anders Fogh Rasmussen.

De næste måneder vil vise, om NATO også når i mål i Afghanistan, hvor de afghanske styrker snart overtager ansvaret for sikkerheden i hele landet. Danmark har netop i samråd med Storbritannien besluttet at hjemtage det tilbageværende infanterikompagni et halvt år tidligere end planlagt, men den danske og den britiske tidsplan ligger inden for NATOs overordnede plan.

»Jeg var selv i Helmand i Afghanistan for nogle uger siden, hvor jeg talte med blandt andre danske soldater. Den positive side er jo, at trods mange vanskeligheder er der sket store fremskridt at de afghanske styrker har overtaget ansvaret for størstedelen af landet. De danske og britiske soldater er allerede overgået til den træningsrolle, der egentlig var forudset efter 2014. Den kommende »fighting season« (perioden efter opiumshøsten, red.) bliver selvfølgelig en test, men jeg er ret optimistisk,« siger Anders Fogh Rasmussen.

Han peger på, at de afghanske styrker allerede leder mere end 80 procent af sikkerhedsoperationerne.

Forholdet mellem NATO og den afghanske præsident Hamid Karzai er dog ikke ren idyl. I de seneste uger har Karzai og hans talsmand fremsat beskyldninger mod NATO for at forhandle med Taleban, ligesom NATOs mere end ti års kampe i landet forleden blev beskrevet som »formålsløs og uklog.«

Stidigheder mellem USA og Afghanistan

Anders Fogh Rasmussen kan se adskillige forklaringer på de afghanske beskyldninger. Afghanerne strides for tiden med USA om det juridiske grundlag for amerikanske soldaters tilstedeværelse efter 2014, og Karzai skærper positionen for at have noget at forhandle med, mener NATOs danske generalsekretær:

»Men bundlinjen er, at Karzai risikerer at underminere den brede internationale støtte til Afghanistan efter 2014, fordi folk med rette spørger, hvorfor vi skal investere i Afghanistan, når det vi høster, er utak. Derfor har jeg også selv reageret kraftigt på de udtalelser. Det er jo latterligt at forestille sig, at vi skulle føre samtaler med Taleban bag hans ryg.«

Fogh Rasmussen har mange andre udfordringer i jobbet. En af de væsentlige er den tiltagende skævhed mellem USAs og Europas bidrag til den fælles sikkerhed. Europas andel er nu nede på godt en femtedel, og risikoen er, at det transatlantiske samarbejde undermineres. En anden er udviklingen af »smart defense,« altså et tættere samarbejde mellem NATOs medlemslande om fælles militære kapaciteter. Avanceret militært isenkram stiger så voldsomt i pris, at landene ikke har råd til at købe det enkeltvis. Men »smart defense« kræver tillid og en ny samarbejdskultur mellem landene.

For sit eget vedkommende ved Fogh Rasmussen kun, at hans ansættelse som generalsekretær er forlænget til 2014, hvor han ikke agter at gå på pension. Hvad han skal foretage sig efter den tid, har han »ikke haft stunder til rigtig at beskæftige mig med,« siger han.

Men selv om tilbagevenden til politik ikke kommer på tale, er det hensigten at flytte tilbage til Danmark. Og allerforrest på agendaen lige nu står deltagelse i det ældste barnebarns fire års fødselsdag.