Pirat-poetiker er klar til plyndring

Den islandske digter Birgitta Jónsdóttir står i spidsen for Piratpartiet, der ifølge meningsmålinger kan blive Islands største parti ved parlamentsvalget på lørdag. Hun kalder sig poetiker frem for politiker og vil plyndre den politiske elite for magt.

Birgitta Jónsdóttir er frontfigur i Piratpartiet på Island. Fold sammen
Læs mere

Aktivist. Buddhist. Digter. Pirat.

Hvis du ikke allerede har hørt om den farverige kvinde Birgitta Jónsdóttir, kommer du nok til det. Hun er nemlig frontfigur i Piratpartiet på Island. Et parti, der vil skabe et mere direkte demokrati tilvejebragt via internettet og en bedre beskyttelse af ytringsfriheden og privatlivets fred, og som på lørdag spås at få flest stemmer ved parlamentsvalget. Det selv om kritikere påpeger, at partiet mangler en politik på flere helt centrale områder.

Valget bliver afholdt, efter at Panama-papers i april afslørede, at den daværende statsminister, Sigmundur Gunnlaugsson, var medejer af et selskab i skattely. Islændingene, der fortsat har stor mistro til de etablerede politiske partier efter finanskrisen, sætter nu for en stor dels vedkommende deres lid til det bare fire år gamle Piratparti, der i en nylig meningsmåling for Morgunbladid spås at få 22,6 procent af stemmerne.

I spidsen står Birgitta Jónsdóttir, der på Island er kendt som blandt andet digter, aktivist og politiker. De seneste ni år har hun siddet i Altinget, heraf fire år for Piratpartiet, som hun var med til at stifte. Hun ønsker imidlertid ikke at blive kaldt politiker. I stedet har hun opfundet begrebet »poetiker«, en sammentrækning af poet og politiker.

Birgitta Jónsdóttir ligner da heller ikke en almindelig politiker. Hendes kulsorte hår, der en overgang var farvet blåt, vidner om en fortid som punker. Med Piratpartiet kæmper hun for at give borgerne mere indflydelse på landets politik og mere frihed og sikkerhed fra overvågning med særligt fokus på det digitale.

»Internettet er den sidste frie verden,« som hun siger i et interview på sin hjemmeside, www.birgitta.is.

Ligesom internettet rækker ud over Island, strækker Birgitta Jónsdóttirs engagement sig over langt mere end østaten og dens 330.000 indbyggere i Nordatlanten. Hun er medlem af en række organisationer, hvoraf flere er stiftet af hende selv, og hun har tidligere været talsmand for Wikipedia.

»Kriser giver en energi, der kan omdannes. Og de mere globale kriser har altid et personligt ekko. Det har været tilfældet for mig ved krakket i 2008. Det er igen tilfældet i dag. Jeg elsker at høre demonstranters protester foran vores parlament,« sagde hun til den franske avis Libération i august.

Da finanskrisen ramte Island i 2008, ramte den hårdt. Landets tre største banker krakkede og sendte den islandske krone i frit fald, så det blev svært at importere selv basale ting som mad og medicin.

Birgitta Jónsdóttir blev født i Reykjavik i 1967 og voksede op med en mor, der sang og komponerede islandske folkesange. Hendes far var syg og forlod familien, da Birgitta Jonsdottir var spæd, og hun blev siden adopteret af sin stedfar, som begik selvmord, da hun var 20 år gammel.

»Hans død var forfærdelig, men den tillod mig på mærkelig vis at leve,« fortæller hun Libération.

Som barn læste Birgitta Jonsdottir mange bøger, og hun begyndte også tidligt at skrive digte. Det første blev udgivet, da hun var 14 år gammel, og som 22-årig kunne hun udgive sin første digtsamling i bogform.

Herudover har hun malet, hun har tillært sig evnerne som webudvikler, hun har dykket ned i buddhismen, hun har fået tre børn, og hun har efter eget udsagn været efterforsket af det amerikanske forbundspoliti, FBI. Meget har hun allerede oplevet, 49-årige Birgitta Jónsdóttir, og på lørdag kan endnu en bemærkelsesværdig milepæl blive nået.

Men selv om hun står i spidsen for det parti, der kan blive det største på Island, ønsker hun ikke at overtage statsministerposten. Det har hun gjort klart i flere interview.

Hendes temperament og kontroversielle person gør hende da heller ikke umiddelbart egnet som statsministerkandidat, bemærkes det af Ólafur Harðarson, professor i statskundskab på universitetet i Reykjavik.

»Hun er poet, følsom og excentrisk. Mange beundrer hende, men andre siger, at hun er svær at samarbejde med på grund af sit temperament. Hun siger, hvad hun vil. Hun er – pænt sagt – en livlig politiker. Kritikere siger, at hun er skør eller ekstrem radikal,« siger han.

Og det er ikke bare frontfiguren, der på den ene side møder stor opbakning og på den anden hård kritik. Piratpartiet kritiseres for ikke at have en politik på mange grundlæggende områder, og de færreste tror på, at der virkelig kommer noget, der ligner direkte demokrati på Island, selv om Piratpartiet får størst tilslutning ved valget.Til gengæld kan Piratpartiet sandsynligvis være med til at få nogle forfatningsændringer igennem, hvis det indgår i en succesfuld koalition efter valget.