Pigevold begynder ofte i cyberspace

Pigevold bunder i dag ofte i de unges færden og opførsel på de sociale medier. Skænderier og konflikter i cyberspace eskalerer let via SMS- og chatbeskeder, melder flere fagfolk.

Gyda Heding leder Pigegruppen på Vesterbro i København. Hun oplever, at vold for nogle piger bliver en almindelig ting i dagligdagen, som de kender hjemmefra og derfor ikke nødvendigvis kan se det forkerte i. Fold sammen
Læs mere

Trusler via SMS-beskeder, tilsvining på Facebook eller hårde ord, der tager hinanden, i en chatsamtale.

Den digitale verden - hvor mange børn og unge i dag tilbringer timevis af deres dagligdag - er stedet, hvor man typisk finder de piger, der ryger ud i vold eller trusler om vold. Det er opfattelsen hos fagfolkene i flere af landets SSP-afdelinger.

Henning Arentsen fra SSP i Odense Kommune forklarer, at det sagtens kan være forholdvist små ting, der udvikler sig og så ender med trusler over SMS eller Facebook - eller reel vold.

»Det handler om banale ting. Det kan være jalousi eller andre kæresteting, eller nogen der kalder hinanden for ikke alt for pæne gloser. Typisk sådan noget fnidder. Et ord tager et andet, og konflikten optrappes, for det kan de gøre ret gratis online, fordi man her ikke bliver konfronteret direkte. Men på et tidspunkt render de ind i hinanden eller aftaler at mødes, og så vipper den over. Så bliver der givet en flad, revet i håret eller sådan noget lignende,« forklarer han.

Også antropolog Ann-Karina Henriksen, der i øjeblikket arbejder på en ph.d.-afhandling om voldelige piger, hæfter sig ved den manglende gennemsigtighed i konflikterne, når bølgerne går højt på Facebook eller i SMS-beskeder.

»Hvem er det egentlig, der sender beskeden? Hvem har læst den? Og hvem er den også sendt til? Og samme spørgsmål kan man stille på Facebook, for hvis der eksempelvis er blevet skrevet på ens væg, at man er en luder eller en social taber, hvem er det så egentlig, der har gjort det? Det, at man faktisk ikke ved, præcis hvem der er med i det, kan gøre det lidt mere presserende at håndtere konflikten,« siger hun og peger på, at den fysiske vold måske synes mest grænseoverskridende for det omkringliggende samfund, selv om det for pigerne måske kun er en mindre del af konflikten.

»Det er måske ikke den fysiske vold, der fylder allermest i konflikterne, men det er nogle langstrakte konflikter, der også udspiller sig over Facebook, chatrum, mobiltelefoner og mødes ansigt til ansigt,« forklarer Ann-Karina Henriksen.

Også i Helsingør kan Richo Jensen, der leder kommunens SSPK-sekretariat, bekræfte, at pigernes vold i høj grad tager udgangspunkt i de digitale miljøer. Men de hårde ord i cyberspace er også et udtryk for en generelt rå jargon, påpeger han.

»Volden hænger meget sammen med mobning og hele spillet på de sociale medier som Facebook og så videre, men man skal også være opmærksom på, at der er sket en forråelse af sproget, som de unge bruger på Facebook. Det kan være svært at afkode, for selvom det ser voldsomt ud, så kan det en gang imellem godt lyde værre, end det egentlig er,« siger han.