Pigerne vælger lange uddannelser drengene vil ud og tjene penge

Tallene fra årets optag på de videregående uddannelser viser, at pigerne tager flere og flere pladser på de lange, prestigefyldte uddannelser, mens drengene vil hurtigere ud og tjene penge.

Flere og flere piger vil være læger, jurister og psykologer. Samtidig melder drengene i stigende grad fra, når det kommer til de årelange videregående uddannelser, der kan give en prestigefyldt titel. De vil i stedet hurtigere ud på arbejdsmarkedet og tjene nogle penge.

20.649 unge får i dag besked om, at de er blevet optaget på en universitetsuddannelse. Det er det højeste optag nogensinde, og 56 procent af dem er piger. På humaniora, sundhedsvidenskab og teologi er pigerne overrepræsenterede. Samfundsvidenskab og naturvidenskab har en mere ligelig kønsfordeling, mens kvinderne inden for de tekniske videnskaber stadig er underrepræsenterede.

Videnskabsminister Helge Sander (V) mener, at det er flotte tal. Men alligevel er der brancher, der mangler ansøgere, og dem skal kvinderne gøres interesserede i.

»Inden for de enkelte hovedområder kunne man ønske sig en anden kønsfordeling. Og også inden for enkelte fag er der en skævvridning. Eksempelvis gøres der rigtig meget i IT-branchen for at påkalde sig pigernes opmærksomhed. For hvorfor er det lige, at pigerne ikke skulle have samme interesse i IT? Det er jo en del af vores hverdag,« siger Helge Sander. Som eksempel er der på softwareteknologi-uddannelsen på DTU 100 procent mænd.

Pigerne hælder især mod professionsuddannelserne, der kræver høje gennemsnit som eksempelvis læge, tandlæge, psykolog og jurist. Når pigerne kan komme ind på uddannelserne, som kræver de høje gennemsnit, skyldes det ifølge Noemi Katznelson forskningsleder på Center for Ungdomsforskning på DPU, at de allerede meget tidligt har gjort sig klart, hvad de vil.

»Allerede i folkeskolen tilkendegiver pigerne, at de generelt orienterer sig mere mod uddannelsessystemet. Mens der er flere af drengene, der er tilbøjelige til at orientere sig mod arbejdsmarkedet,« siger Noemi Katznelson.

Pigernes meget tidlige målrettethed resulterer i, at de kan mønstre det gennemsnit, der skal til for at kunne komme ind på de prestigefyldte uddannelser.

»De søde, stille, meget dygtige piger har fået mæle, og nu er de blevet dejligt ambitiøse. I dag er de mere kritiske, og derfor er deres karakterer blevet en tand højere i de danske stile,« siger Jakob Lange, der er studiechef ved Københavns Universitet.

Pigernes valg af de lange videregående uddannelser dækker ikke kun over, at pigerne stræber mere efter prestige end drengene.

»Pigerne går efter fag, hvor de regner med at kunne få sikker succes. Altså erhverv, hvor de forventer at kunne lykkes og få succes. Mens flere drenge nok har mere mod på at følge deres interesser,« siger Noemi Katznelson.

Hvorvidt den senere magt og indflydelse følger med pigernes tiltagende højere uddannelsesniveau, eller om det som hidtil følger drengene, er det store spørgsmål.

»Som diskussionen er lige i øjeblikket, tager vi næsten for givet, at det følger med uddannelsesniveauet, og nu kommer kvinderne til at få overtaget. Men spørgsmålet er, om drengene, som det altid har været, indtager både toppositionerne og bunden, og pigerne udfylder midten. Det kan godt være, at pigerne bliver læger, men så bliver de praktiserende læger. Mens stillingerne som overlæge, kirurg og speciallæge fortsat i højere grad vil være besat af mænd,« siger Noemi Katznelson.