Piger i gymnasiet scorer højere karakterer end drenge: »De er tvunget til at være målrettede«

Piger scorer i gymnasiet højere karakterer i matematik end drenge, mens langt flere drenge end piger vælger at læse videre inden for matematiske og tekniske fag. Det holder ikke, når der er så stor mangel på netop denne arbejdskraft, lyder det fra erhvervslivet.

Sdiste år fik pigerne i matematik skriftlig på A-niveau i gennemsnit 8,2 i årskarakter, mens drengene i gennemsnit lå på 7,8. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Piger er bare bedst til matematik. I hvert fald når de går i gymnasiet eller på HF.

Det afslører nye tal i en analyse fra arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv, der beskriver tallene som såvel »overraskende« som »mytedræbere«.

Tallene dækker over såvel årskarakterer som eksamenskarakterer i 2018 i matematik fra A- til C-niveau i 1.g til 3.g samt HF og enkeltfag.

Dansk Erhverv når frem til, at kønsfordelingen i karakterer i matematik i gymnasiet er modsat fordelingen i folkeskolen, ligesom den langt fra afspejler kønsfordelingen på tekniske og matematiske videregående uddannelser.

Således udgør kvinder kun 27 procent af optaget på IT-uddannelserne, og på et studie som økonomi på Aarhus Universitet er kun hver fjerde af de optagne studerende kvinder.

Dermed går de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser og altså også erhvervslivet og samfundet glip af masser at talent i form af kvinder med flair for tal og logik, lyder det fra Dansk Erhverv.

Når det gælder de mundtlige prøvekarakterer i gymnasiet i matematik A, er pigerne over et karakterpoint bedre end drengene. Det samme gælder de mundtlige prøver i matematik B. Faktisk er drengene kun en anelse bedre, når det drejer sig om skriftlige prøvekarakterer i matematik A.

»I gymnasiet er matematik klart et pigefag«

Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mads Eriksen, henviser til, at drengene i folkeskolen generelt klarer sig bedre i matematik end pigerne, hvilket »fører til en generel forståelse af, at drenge er til matematik, mens piger er til sprog«.

»Vi vidste godt, at piger generelt får bedre karakterer i gymnasiet, men at der er så stor en overvægt i matematik, det er overraskende. I gymnasiet er matematik klart et pigefag,« siger Mads Eriksen.

Ifølge formand for Matematiklærerforeningen, Jeanette Axelsen, kan kønsforskellen hænge sammen med, at »pigerne i gymnasiet typisk er lidt mere modne«.

»Det gør måske, at de sætter sig ned og laver deres lektier, tager noter i timerne og i højere grad præsterer det, der bliver forventet af dem,« siger hun:

»Når det kommer til at få besvaret sin opgave ordentligt og grundigt, er der måske en fordel for pigerne i den eksamensform, der er i dag.«

Hun taler ligeledes om, at »vi har en kultur, der kræver høje karaktergennemsnit på flere af de uddannelser, som mange piger søger ind på.«

»For eksempel medicin. Det betyder, at pigerne er nødt til præstere fra begyndelsen. De er tvunget til at være målrettede. Der er ikke plads til de store svinkeærinder.«

Sidste år påviste en analyse fra Dansk Erhverv da også, som beskrevet i Berlingske, hvordan der på de fleste videregående uddannelser med et karakterkrav i snit på mindst 9 er en stor andel af kvinder. Dette fik Dansk Erhverv til at konkludere, at »eliteuddannelser er lig kvindeuddannelser«.

På samme måde kunne Berlingske sidste år dokumentere, at de kvindelige studerende på fem af landets otte universiteter i studieåret 2016/2017 i snit fik højere karakterer end mændene på såvel bachelor- som kandidatdelen.

Ifølge Mads Eriksen har kønsfordelingen i forhold til matematik i gymnasiet været i pigernes favør nogenlunde som i dag, siden den såkaldte 7-trinsskala blev indført for godt ti år siden. Danske Erhverv mener dog, at det først er nu, at forskellene i køn bliver opgjort og analyseret.

»Nu bliver der sat tal på,« som Mads Eriksen siger:

»Det er en mytedræber og lidt af en øjenåbner for os. Det er noget, vi kommer til at tænke over. Eksempelvis i forbindelse med kommende kampagner. Vi har en talentmasse i form af kvinderne, som vi skal blive meget bedre til at motivere til at læse tekniske og matematiske uddannelser. De har i hvert fald færdighederne.«

Mads Eriksen henviser til, at der i særdeleshed er langt mellem kvinder inden for IT-uddannelser, det samme gælder »i bred forstand«, som han siger, de såkaldte STEM-uddannelser (STEM står for Science, Technology, Engineering og Math, red.).

»Mange af disse uddannelser kræver et højt niveau af matematik, og vi mangler arbejdskraften,« siger han:

»Vi kan se, at talentmassen er der, men de søger bare ikke de uddannelser, vi som samfund har behov for.«

Således var 27 procent af optagne på IT-uddannelser sidste år kvinder, på STEM-uddannelser var det 33 procent, mens det på alle videregående uddannelser var 57 procent.

Et mere lækkert DTU

På et universitet som DTU med mange tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er hver tredje studerende i gennemsnit kvinde. På nogle uddannelser, eksempelvis inden for design og biotek, er andelen dog højere, mens den på andre, mere traditionelle ingeniøruddannelser er lavere.

DTU-rektor, Anders Bjarklev, kan kun opfordre flere kvinder til at søge de tekniske uddannelser. På samme måde forsøger DTU med blandt andet særlige mentorforløb for kvindelige gymnasieelever at gøre sig mere lækker over for unge kvinder.

Dog er DTU her oppe imod selve kulturen, traditionen og kønsopfattelsen i det danske samfund, mener Anders Bjarklev.

»Der er en ubevidst kønsbias i samfundet. Tænk bare på, hvad der bliver købt af legetøj til os mænd, fra vi er helt små drenge,« siger han.

Det kan dog også være noget så enkelt, som at mandsdominerede studier i sig selv virker mindre attraktive på kvinder, fordi de uden medstuderende af samme køn har svært ved at se sig selv på disse studier.

»Der er også den mulighed, at når piger scorer højt i matematik, så scorer de også højt i andre fag. Dermed åbner der sig flere døre. Arbejder de hårdt i gymnasiet, har de mulighed for at læse meget forskelligt,« lyder det fra Anders Bjarklev.

Mads Eriksen mener som Anders Bjarklev, at kønsfordelingen på de tekniske uddannelser kan være med til at afholde kvinder fra at søge dem.

»Der bliver talt om, at kvinder er meget optagede af at gøre en forskel, måske også mere end mænd. At de har sværere ved at oversætte det med at sidde og kode til at gøre verden til et bedre sted,« forklarer DTUs rektor.

Anders Bjarklev taler om, at uddannelserne, hele vejen fra grundskolen og gymnasiet til universiteterne, sammen med erhvervsliv og politikere skal blive bedre til at motivere piger til at fortsætte med matematikken efter studenterhuen:

»Vi kan flytte tallene. Men vi må også være ærlige og se i øjnene, at der sagtens kan gå 20 år, før vi når den rette balance. Om det så lige er 50-50 er ikke så vigtigt. Men vi skal sikre os, at vi får så meget talent som muligt ind, og det er åbenbart, at som andelen er nu, så gør vi det ikke.«

Nyt optagesystem kan hjælpe kvinder på vej

Ifølge uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) kan et nyt optagesystem på de videregående uddannelser måske bidrage til, at flere kvinder vælger matematik og teknik efter gymnasiet.

Han retter blandt andet blikket mod Syddansk Universitet (SDU), hvor der er optagelseprøver, samtaler og mulighed for at møde undervisere og studerende.

Det kan »sammen med andre tiltag«, som han siger, »afmystificere mange ting«.

»Hvis nu piger kommer ud og på den måde møder programmering, så kan det være, at det går op for dem, at det godt kunne være noget for dem,« siger han:

»Får vi det tænkt rigtigt igennem, kan der ligge noget i optagelsessystemet.«

Han glæder sig dog over, at der nogle steder allerede sker noget. For eksempel. er antallet af kvinder optaget på softwareudvikling på IT-Universitetet vokset fra 12 til 20 procent på to år. Når det gælder datalogi på Københavns Universitetet, er andelen af kvinder vokset fra otte til 19 procent.

»Den har i 15-20 år ligget stabilt under ti procent, nu er den oppe på 19. Det er immervæk noget, og det skal vi huske at fremhæve,« siger Tommy Ahlers.

Han vurderer, at regeringen er klar med de første oplæg til et nyt optagesystem i løbet af efteråret.