Piger glæder sig mere til skolestart end drenge

De helt nye skolebørn og eleverne i de største klasser i Folkeskolen har i hvert fald én ting til fælles: Det er pigerne, der glæder sig mest til efterårets skolestart. Det viser Gallup-undersøgelse.

Seksårige Marie Herling (th.) har sin første skoledag på mandag. Her læser hendes storsøster Anna højt fra eventyret om Askepot. Foto: Brian Berg Fold sammen
Læs mere

Når klokken ringer ind til et nyt skoleår, er det pigerne, der har flest sommerfugle i maven og glæder sig mest til at begynde i eller komme tilbage til skolen. Drengene derimod er mere lunkne ved tanken om skolestart. Hver fjerde dreng i 7. til 10. klasse glæder sig ikke til, at sommerferien er slut, viser en Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske Tidende. For pigerne er det kun ni pct.

Selv for de allermindste elever i 0. til 3. klasse er der forskel. 95 pct af piger og 84 pct. af drengene glæder sig til at komme i skole.

En af forklaringerne på, at pigerne glæder sig mest til at komme i skole, kan ifølge Karen Sjørup, der er lektor og kønsforsker ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC, være, at de små piger er mere parate til at komme i skole.

»Ved skolestart er pigerne som regel mere modne, bedre til at koncentrere sig og sidde stille alle de færdigheder man skal have i skolen. Og det betyder, at pigerne er mere parate end drengene er,« siger Karen Sjørup

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening er enig i, at pigerne ofte er mere skolemodne end drengene.

»Vi kan se, at hvis man er skolemoden, har man et større overskud og glæder sig til at komme i skole, end hvis man ikke har den modenhed og er lidt usikker på, hvad man skal ind til,« siger han.

En skole mest for piger?
Men det er ikke kun hos de nye skoleelever, pigerne glæder sig mest. Hver fjerde dreng i 7.-10. klasse glæder sig ikke til at komme i skole igen efter sommerferien. Det høje antal bekymrer Anders Bondo Christensen.

»Det skal vi være opmærksomme på gennem hele uddannelsessystemet, for når man ser på de optagne til de videregående uddannelser, undrer jeg mig over, hvor pokker drengene blev af,« siger Anders Bondo Christensen, der mener, at vi er nødt til at være opmærksomme på, om vi har fået lavet en skole, der er for pigeorienteret. En måde at sikre at folkeskolen ikke bliver en skole kun for pigerne, kan ifølge ham være flere tilbud til den gruppe af elever, der ikke får nok udbytte af skolen. Det kan f.eks. være flere timer i idræt og sløjd.

Karen Sjørup understreger dog, at de særlige tilbud ikke kun skal gives til drengene.

»I vores samfund lægger vi vægt på, at vi har et skoletilbud, der er ens for både piger og drenge, og det er en meget vigtigt ligestillingsfaktor. Men undersøgelser viser, at vi skal fokusere mere på nogle ting, der mere henvender sig til drengene med fysisk udfoldelse eller andre ting, der får dem til at føle sig hjemme. Men pigerne skal have samme tilbud,« siger Karen Sjørup.

Tilfredse forældre
30 pct. af alle eleverne er meget tilfredse og knap 60 pct. er tilfredse med at gå i skole, viser undersøgelsen. Børnenes vurderinger svarer også til forældrenes, hvor næsten 90 pct. er meget tilfredse eller tilfredse, og det glæder undervisningsminister Bertel Haarder.: »Tallene er bedre, end man skulle tro, når man læser debatten. Selvfølgelig er der plads til forbedring, men det er da ikke så dårligt, at næsten 90 pct. er tilfredse eller meget tilfredse,« siger Bertel Haarder.