Ph.d.en bruges til at booste lægers karriere

Mange læger tager en ph.d. Men de gør det ikke for at forske. De gør det for at forbedre deres CV. Ifølge en ekspert er det i dag »tæt på umuligt at blive overlæge uden en ph.d.«.

»I nogle tilfælde er en ph.d. blevet et karrierekrav i stedet for at være en måde at sikre dansk forskning og dermed lægers bidrag til at forbedre behandlingerne og prognoserne for patienterne,« siger Emil Fosbøl, der er læge på Rigshospitalet og har været med til at undersøge, hvad læger bruger deres ph.d.-uddannelse til. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

Læger tager en ph.d. for at komme et skridt op ad karrierestigen i stedet for bruge den til at forske, hvilket ellers er meningen med en ph.d.

Det når læge Emil Fosbøl frem til, efter at han sammen med kollegaer fra bl.a. Rigshos­pitalet i en undersøgelse har set nærmere på, i hvilket omfang læger forsker videre, efter de har taget en ph.d.

Ifølge undersøgelsen af 2.686 medicinske ph.d.er fra 1995 til 2013 er cirka 80 procent af dem stoppet med videnskabelig produktion og dermed forskning inden for to år efter, at de har gennemført den tre-årige forskeruddannelse.

Emil Fosbøl går så langt som at kalde det for »spild af ressourcer«, at læger tager en forskeruddannelse , »som i sidste ende ikke ser ud til at skabe ny viden og dermed komme patienterne til gavn«.

»Det svarer sådan set til, at man uddanner en masse mennesker til noget, som de slet ikke bruger bagefter,« siger han om resultatet i undersøgelsen, der netop er offentliggjort i det lægefaglige tidsskrift BMC Medical Education:

»Der er et stort potentiale til forskning, som ikke bliver udnyttet.«

Emil Fosbøl henviser til, at der i bekendtgørelsen og ph.d.-uddannelsen står, at den er »en forskeruddannelse, der på internationalt niveau kvalificerer den ph.d.-studerende til selvstændigt at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver i den private og offentlige sektor, hvor der forudsættes et bredt kendskab til forskning«.

Han er selv ved at uddanne sig til hjertelæge, hvor det er noget nær et krav med en ph.d. for at blive ansat. Det samme gælder læger, der vil være f.eks. gynækologer, børnelæger eller fødselslæger.

»I nogle tilfælde er en ph.d. blevet et karrierekrav i stedet for at være en måde at sikre dansk forskning og dermed lægers bidrag til at forbedre behandlingerne og prognoserne for patienterne,« siger han:

»Jeg har selv en ph.d., men jeg må som så mange andre læger forske i fritiden. Det er ikke optimalt, at læger i det offentlige system må holde forskningen kørende i fritiden ved siden af et fuldtidsarbejde.«

Men er det ikke bare sådan, det er?

»Man kunne gøre noget andet. Man kunne gøre forskning til en fast del af speciallægeuddannelsen, måske et år, i stedet for det korte forløb med forskning, der er i dag. Det giver nul mening med så kort tid i forhold til at forske. Man kunne gøre som i USA, hvor det typisk tager fire år at blive speciallæge. Her er det ene år er afsat til forskning,« siger han:

»Man skal ikke afskaffe ph.d.en, men i stedet bruge den på dem, der virkelig brænder for at ville forske, og hvor det fremtidige udbytte for patienterne derfor vil være størst.«

Ikke nødvendigt

Ifølge artiklen i BMC Medicial Education kan lønnen alene for en ph.d.-studerende »nemt være omkring 375.000 kroner« om året.

Emil Fosbøl skønner, at omkring halvdelen af ph.d.erne i undersøgelsen er betalt af virksomheder, mens resten enten er betalt offentligt eller af fonde.

Ifølge professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, er det i dag »tæt på umuligt at blive overlæge uden en ph.d.«

»Det er værd at overveje, om det skal være nødvendigt med en ph.d. for at blive overlæge,« siger han:

»Noget andet er, at det kræver noget nær en forskeruddannelse at kunne følge med i litteraturen og forskningen og andres arbejde. Altså kan man godt arbejde på videnskabelig basis, uden at man nødvendigvis selv producerer videnskab.«

Kjeld Møller Pedersen kalder det »en mulighed« at gøre speciallægeuddannelsen »mere forskerbaseret«, sådan som Emil Fosbøl fra Riget foreslår.

»Jeg tror, det ville være både bedre og billigere,« mener han.

Ifølge formand for de lægestuderende i FADL, Thomas Svare Ehlers, kan det for nogle studerende opleves som et karrieremæssigt pres at skulle tage en ph.d., når de engang er færdige med studierne.

Han kan desuden godt forestille sig, at nogle lægekandidater vælger at tage en tre-årig ph.d. i løbet af de fem år, de har til at komme i gang med deres hoveduddannelsesforløb, efter de er begyndt på deres kliniske basisuddannelse. Tager de en ph.d. i løbet af den såkaldte femårsfrist, kan de nemlig forlænge fristen med de tre år.

»Jeg vil ikke afvise, at nogle føler sig presset til en ph.d., så de kan komme inden for et bestemt speciale,« mener han.

Ph.d.er ved at blive analyseret

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) oplyser, at ministeriet i øjeblikket er ved at analysere den danske ph.d.-satsning og dermed også de lægefaglige og medicinske ph.d.er. Analysen er færdig sidst på året.

»Noget af det, analysen skal se næmere på, er, om de bruger deres uddannelse. En ting er, om de publicerer forskning. En anden ting er, om de får andre kompetencer, de kan bruge i deres arbejdsliv,« siger hun:

»Bliver man ansat i medicinalindustrien, er det ikke sikkert, at man publicerer så meget. Men derfor kan man jo godt arbejde med at udvikle nye produkter.«