PETs ulovlige indgreb mørklægges af ministerium

Antallet af røde flag fra dommere om PETs aflytninger og andre indgreb holdes skjult.

Finn Borch Andersen er chef for Politiets Efterretningstjeneste. Tilfælde, hvor dommere har fastslået, at PET er gået over stregen, bør ikke komme frem i lyset, mener Justitsministeriet. (Arkivfoto) Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Offentligheden kan ikke få besked om, hvor mange gange dommere har vurderet, at Politiets Efterretningstjeneste er gået over stregen.

Det har Justitsministeriet afgjort i en sag om aktindsigt.

Begrundelsen er, at en oplysning om antallet om ulovlige indgreb vil kunne røbe for meget om PETs formåen.

Ministeriet vurderer, »at en oplysning om antallet af indberetninger om indgreb, som PET efter domstolenes opfattelse ikke burde have foretaget, vil kunne bidrage til at afdække PETs kapacitet og operative forhold«, hedder det i afgørelsen.

Desuden skriver Justitsministeriet, at det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, at oplysningerne ikke kommer frem i lyset.

Afgørelsen er truffet, efter at ministeriet har rådført sig med PET, fremgår det.

Ministeriet oplyser dog, at man ligger inde med et dokument med titlen »Oversigt over ulovlige indgreb« – som altså er lukket land.

I retsplejeloven står, at dommere skal indberette til Justitsministeriet, når for eksempel aflytninger har været uberettiget.

Også hvis der er foretaget beslaglæggelse, ransagninger, dataaflæsning eller andre indgreb i strid med lovens betingelser, skal domstolene give ministeriet have besked.

Ritzau har bedt tre medlemmer af Folketingets retsudvalg om at kommentere mørklægningen. Om den er velbegrundet eller det modsatte.

En har svaret. Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF mener, at man principielt burde lægge oplysningen frem.

»Det kommer nok næppe til at ske, men jeg har svært ved at forstå lukketheden – andet end »at det er sådan, vi plejer at gøre og sige",« skriver retsordføreren.

Det er Justitsministeriet, som har ansvaret for løbende at føre tilsyn med PETs aktiviteter.

Desuden beskæftiger et såkaldt kontroludvalg i Folketinget sig med det hemmelige politi.

Og endelig er der Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, som især har til at opgave at vurdere, om personoplysninger behandles korrekt. For eksempel om borgere registreres for lovlige politiske aktiviteter.

Også PETs databaser kigges efter. I den seneste redegørelse står, at tilsynet i forbindelse med en kontrol nærmest tilfældigt opdagede, at PET i tre tilfælde havde gennemført tvangsindgreb uden at have fået den nødvendige tilladelse af retten.

I redegørelsen gør tilsynet opmærksom på, at man ikke har kompetence til målrettet at føre kontrol med PETs efterforskning og tvangsindgreb. Tilsynet har anbefalet PET at undersøge sig selv, når det gælder tvangsindgreb.

/ritzau/