Peter Aalbæk vil bygge øko-landsby

Peter Aalbæk Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Filmmanden Peter Aalbæk Jensen er allerede langt med planerne om at bygge en selvforsynende øko-landsby på hans jord i Herfølge, skriver Dagbladet Køge.

Byen skal hedde Hegnetslund og planen er, at man i 2020 går i gang med at bygge de første huse.

»Det er det eneste sted på Østsjælland, hvor man kan bo ude i naturen og 30 minutter efter stå på Hovedbanegården. På den måde kan man kombinere landsbylivet med adgangen til storbyen, og jeg har en ide, om at vi kan skabe en måde at leve på, som vil være fristende for en sjov blanding af børnefamilier og pensionister,« påpeger han.

Det er meningen, at han sammen med andre interesserede allerede i 2020 vil begynde at etablere de første 50-60 huse - ud af flere hundrede som til sammen skal danne en økologisk landsby, hvor der er tænkt på alt fra børnehave til pensionistboliger.

»Det skal ikke være noget flippet; det skal være økologisk og bæredygtigt, fordi det er smart,« understreger han overfor Dagbladet Køge.

Men der er dog langt til, at drømmene kan blive til virkelighed, for området i Herfølge er omfattet af Fingerplanen, og det kan vise sig at blive en forhindring, selv om ønskerne bliver positivt mødt på rådhuset.

»Forvaltningen er på vej med et oplæg til Økonomiudvalget, hvor vi på et kommende møde skal beslutte, om vi skal arbejde videre med det i kommuneplanen,« siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Mette Jorsø (V).