PET under pres fra mange sider

Politiets Efterretningstjeneste er presset i forhold til operativt at kunne imødegå den aktuelle terrortrussel, lyder meldingen fra flere sider.

»Trusselsbilledets generelle tendenser, den forventede udvikling, der tegner sig, samt evalueringen af terrorangrebet i København, viser, at der i PET vil være en udfordring i forhold til at fastholde tyngden og bredden i det operative arbejde,« fremgår det bl.a. af Rigspolitiets redegørelse. Arkivfoto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Mens Rigspolitiets redegørelse efter terrorangrebet i februar aktuelt har ført til højlydt kritik af Politiets Efterretningstjeneste (PET) – og en afsked med PET-chef Jens Madsen – afslører evalueringen også, at PET tydeligt advarer om manglende operativ kraft til at løse deres opgaver fremover. Og det i en tid, hvor terrortruslen mod Danmark betegnes som alvorlig og historisk høj.

»Trusselsbilledets generelle tendenser, den forventede udvikling, der tegner sig, samt evalueringen af terrorangrebet i København, viser, at der i PET vil være en udfordring i forhold til at fastholde tyngden og bredden i det operative arbejde,« fremgår det bl.a. af redegørelsen.

Frank Jensen, tidligere operativ chef i PET og nuværende analytiker på TV 2News, læser klart den pågældende formulering sådan, at efterretningstjenesten mangler kræfter til at håndtere terrortruslen og andre dele af den operative indsats.

»PET er nødt til at dække mange flanker af, fordi man ikke ved præcis, hvor terrortruslen kommer fra. Og PET siger altså, at man ikke har kapacitet nok til det,« vurderer Frank Jensen.

Formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, er ikke i tvivl om, at tjenesten ressourcemæssigt er underdrejet:

»PET er mere presset end nogensinde,« siger Claus Oxfeldt og fortsætter:

»Opgaven er kæmpestor med sikkerhedssituationen og hele den nye virkelighed. Vi skal også huske på, at PET ikke bare kan kalde folk ind fra andre politikredse, fordi de ikke har de nødvendige uddannelser. Det her er et stort problem.«

PET er blevet meget større

I kølvandet på terrorangrebene i USA 11. september 2001 og senere terroranslagene i Europa er PET op igennem 00erne vokset betragteligt i størrelse og tæller ifølge seneste officielle udmelding godt 800 mand. Men omfanget til trods har tjenesten gennemgået en problematisk udvikling i Frank Jensens optik – ifølge hans oplysninger ændrer personalesammensætningen sig i disse år, således at tjenestens politifaglige medarbejdere får mindre indflydelse, mens akademiske medarbejdere får større.

»Jeg ved, at nogle af de politifaglige ledere, der har stået for operative opgaver, er skiftet ud med akademikere. Politiledere er opdraget til at agere hurtigt. Ikke sidde med kaffeslabberas og tænke over, hvad man skal gøre. Det er god latin blandt politifolk, at man hellere skal handle her-og-nu og gøre noget forkert end slet ikke at gøre noget,« siger Frank Jensen og fortsætter:

»Politiledere er opdraget med, at når der sker noget, skal det kæmpestore fiskenet smides ud omgående. Der er mange fremragende medarbejdere i PET. Men på den måde, som man har organiseret det, mangler man tyngden, slagkraften og effektiviteten i kommandostrukturen i PET. Og det viser sig også i redegørelsen,« lyder det fra den tidligere operative chef.

Som eksempel peger han på, at der 14. februar kl. 15.41 gik besked fra Krudttønden til PETs koordinator om, at kulturhuset på Østerbro var blevet angrebet. Men først kl. 21.11 sendte efterretningstjenesten en e-mail ud til politikredsene med opfordring om særligt tilsyn med personer og adresser, der har med Muhammed-sagen at gøre.

»Dér er der sket et eller andet kiks,« siger Frank Jensen.

Stort pres på PET

Terrorekspert Magnus Ranstorp, der er forskningschef ved Forsvarshøjskolen i Stockholm og også står i spidsen for Københavns Kommunes ekspertgruppe mod radikalisering, vurderer ligeledes, at den nuværende trussel presser PET.

»Efterretningstjenesten står over for et så massivt omfang af rejser og aktiviteter (fra personer, de skal holde øje med, red.), at det lægger pres på deres kapacitet. Det store spørgsmål, og det må besvares ud fra PETs egne analyser, er, om de har brug for flere ressourcer, og i så fald hvilke ressourcer,« siger han.

Også han peger på, at omfanget af den politifaglige erfaring og ekspertise er afgørende. »Den politifaglige erfaring er så vigtig i forhold til at kunne håndtere, når situationen går »i rød«. Her er det ikke kun nødvendigt at have folk »på gaden« i forhold til sikkerhed og overvågning, men også for at opbygge kildenetværk, og det kræver tid og erfaring,« siger han.

I hans optik er den første store opgave imidlertid at finde en ny chef for PET, der kan gabe over de mange udfordringer.

»De skal finde en ny chef, der ikke kun har gode organisatoriske evner til at lede tjenesten, men også har stærke kompetencer i forhold til det politiske maskineri. Vedkommende skal kunne navigere politisk i forhold til diskussioner om budget og ressourcer,« siger Magnus Ranstorp, der også peger på behovet for at fortsætte arbejdet med at åbne tjenesten for omverdenen.

»PET har åbnet sig meget. Det skete både under Lars Findsen og Jakob Scharf (tidligere PET-chefer, red.), men under Jens Madsen har man fornemmet, at PET har lukket sig lidt igen, både i forhold til medierne og offentligheden. Åbenheden er så vigtig, for hele PETs mandat bunder i sammenhængskraften med det omkringliggende samfund.«

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra PET, men efterretningstjenesten har ikke ønsket at medvirke. Berlingske har desuden været i kontakt med afgående PET-chef Jens Madsen, der ikke har ønsket at kommentere sagen.