PET sadler om for at bekæmpe Syrien-krigere

Politiets Efterretningstjeneste, som er Danmarks primære værn mod terrorisme, ændrer organisationen. Og det sker primært på grund af truslen fra de såkaldte syrienkrigere, forklarer PET-chef Jens Madsen, som her udførligt beskriver fremgangsmåden mod Syrien-krigerne.

PET-chef Jens Madsen ændrer efterretningstjenestens arbejdsform for at blive mere effektiv over for syrienkrigerne. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Presset fra især krigen i Syrien gør, at Politiets Efterretningstjeneste, PET, ommøblerer organisationen: Fra nytår oprettes to nye afdelinger, som skal styrke det analytiske efterretningsarbejde. Samtidig skal PET arbejde tættere sammen med bl.a. landets politikredse, der har Syrien-krigerne helt inde på livet.

»Det er vi tvunget til på grund af de mange rejsende til Syrien og Irak,« siger PET-Chef Jens Madsen i et interview med Berlingske.

Ifølge PET er mindst 100 personer rejst fra Danmark til Syrien. Dertil kommer ifølge PET-chefen et mørketal, som gør, at det reelle antal personer kan være højere. 16 af de udrejste er blevet dræbt, og »en god håndfuld« af dem har kæmpet specifikt for IS. Flere af dem har været kvinder.

Truslerne fra de personer, som vender hjem fra Syrien og nu også Irak, består i, at de i Mellemøsten indgår i terrornetværk såsom Al-Nusra og Islamisk Stat, IS, og bliver sendt hjem en terroropgave. At de agerer på egen hånd, når de kommer hjem. Eller at de radikaliserer andre og hjælper dem med at rejse til Mellemøsten.

Jens Madsen vil ikke forholde sig til, om PET har konstateret eksempler på de to første typer trusler.

»Men vi ser, at nogle af dem, som kommer hjem, er meget aktive i forhold til yderligere radikalisering i de militante miljøer, som vi kender og beskæftiger os med. Også i forhold til at facilitere mulig udrejse,« forklarer PET-chefen.

Danmarks problemer bliver næppe mindre, når et enigt folketing, bortset fra Enhedslisten, i i dag forventes at vedtage at sende danske F-16 til Irak som en del af den vestlige koalition, der skal standse Islamisk Stats blodige fremrykning i Mellemøsten.

»Det er klart, at den koalition, som Danmark nu er en del af, i højere grad retter opmærksomheden mod os, end hvis vi ikke var med i den. Men det betyder ikke, at det overordnede trusselsniveau ændrer sig. Det er fortsat det, som vi kalder en alvorlig terrortrussel,« siger Jens Madsen.

Blandt andre alarmklokker peger han på den aktuelle konflikt i Gaza, som kan udløse en større jødisk/palæstinensisk konflikt. Situationen i Nordafrika, hvor en fransk turist for nylig blev myrdet af islamister. Terrornetværket Al-Shabaab, som jævnligt viser tænder i Vestafrika. Den politiske ekstremisme i Danmark, hackeraktiviteten og cyberspionagen mod danske interesser.

På den baggrund står Politiet Efterretningstjeneste over for forandringer, som betyder, at mange medarbejdere skal skifte post og ændre tilgang til efterretningsarbejdet.

1. januar bliver efterretningsarbejdet delt sådan op, at Efterretningsafdelingen kommer til at vurdere, hvilke personer der er interessante for PET at beskæftige sig med, og hvad man skal vide om dem. De formulerer altså spørgsmålene. Og Indhentningsafdelingen skal besvare spørgsmålene ved hjælp af blandt andet telefonaflytninger, observationshold og oplysninger fra udenlandske samarbejdspartnere.

»Vi vil gerne væk fra det sporadiske og lidt impulsive i, at det kunne være rart at vide, hvad nogle bestemte personer laver i morgen. Vi skal tvinge de folk, som arbejder med vores efterretninger, til at være endnu mere præcise med, hvad vi egentlig skal have oplyst,« forklarer Jens Madsen.

Hvordan apparatet kommer til at fungere i praksis, forklarer PET-chefen således:

»Forestil dig en situation, hvor vi ved, at en person er rejst til Syrien og har været der en periode. Vi har måske oplysninger om, at vedkommende har indgået i Nusra, IS eller andre netværk dernede. Vi ved ikke præcis, hvad vedkommende har lavet, for så var det en anden ting - så kunne man tage ham på det,« siger Jens Madsen og fortsætter:

»Vi finder så ud af, at vedkommende er på vej tilbage til Danmark. I og med personen har været tæt på nogle farlige fraktioner dernede, har vi en formodning om, at han har nye kapaciteter med hjem - måske har han været i kamp. Måske har han også gået rundt i Raqqa og set den brutalitet, som findes dernede. Hele det mindset kan være svær at lægge bag sig på en tre timers-flyvetur fra Tyrkiet til Danmark: Den ene dag går man i Raqqa eller en anden by, hvor der er kampe. Den næste går man i Brønshøj eller Odense.«

Men PET ser vedkommende som en potentiel fare, og Efterretningsafdelingen indleder en indsats omkring personen: Indgår han eksempelvis i bestemte netværk? Kan han tænkes at radikalisere andre? De spørgsmål skal Indhentningsafdelingen afklare. Samtidig aktiveres Forebyggelsesafdelingen i en sådan situation og opsøger vedkommende.

»Det gør vi i alle tilfælde med personer, som vi kender til, er kommet hjem. Hvis vi ved, at nogen er på vej af sted, tager vi også præventive samtaler med dem. Nogle af dem, som vi tror kan være farlige, forsøger vi at ryste lidt - siger, at vi ånder dem i nakken. Mange kommer også hjem med store mentale problemer, og i de tilfælde forsøger vi at skabe kontakt til SSP og de sociale myndigheder,« siger PET-chefen og tilføjer:

»Kort sagt tager vi fat i alle.«