De to efterretningstjenester i Danmark vil ikke oplyse, om de forsøger eller har forsøgt at reparere på forholdet til samarbejdspartnere, mens sagen om den fængslede spionchef Lars Findsen er i gang.

Det fremgår af mails til Ritzau.

Spørgsmålet er, om Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste har prøvet at dæmpe den mulige skadevirkning af den opsigtsvækkende straffesag mod den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.

»FE har ingen kommentarer«, lyder svaret i en mail. Og i en mail fra PET er beskeden, at man ikke p.t. har kommentarer.

Netop risikoen for negative følger af anholdelsen og fængslingen af Lars Findsen er ellers et emne, som har fyldt meget i omtalen af sagen.

Udenlandske efterretningstjenester vil blive påpasselige med at dele oplysninger med Danmark, har det lydt fra flere.

Præcis samme pointe gjorde chefen for PET, Finn Borch Andersen, meget ud af for tre år siden. Nemlig da han vidnede i retten under en straffesag mod sin forgænger på posten, Jakob Scharf. Tiltalen lød på brud på tavshedspligten i bogen »Syv år for PET«.

»Jeg har brugt rigtigt mange timer på at tale med andre tjenester om bogen for at forsøge at genskabe den tillid, der skal være for at dele oplysninger mellem efterretningstjenester,« sagde Finn Borch Andersen.

Straffesagen faldt nærmest til jorden. Den endte med, at Scharf blev frifundet for 27 ud af 28 forhold i anklageskriftet.

I den aktuelle sag og med brug af en langt tungere bestemmelse i straffeloven er i alt fire forhenværende og nuværende ansatte i de to efterretningstjenester sigtet.

8. december blev de anholdt og konfronteret med beskyldningen om, at de har røbet højt klassificerede oplysninger.

Først mandag blev sløret trukket til side for den person, der lige siden har været frihedsberøvet. Lars Findsens navn kunne offentliggøres. Og pressen kunne frit fortælle den opsigtsvækkende nyhed: At PET har efterforsket mod chefen for landets anden hemmelige tjeneste. I månedsvis er han blevet aflyttet, har det været fremme.

At en sådan mistanke eksponeres og brager ud i en offentlig straffesag er helt usædvanligt i de vestlige lande.

Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen, er blandt dem, der har ytret frygt for, at forholdet til udenlandske efterretningstjenester påvirkes negativt.

»Det er dybt skadeligt for dem (de danske efterretningstjenester, red.). For det her sætter spørgsmålstegn ved, om andre kan samarbejde med dem,« sagde han mandag.

/ritzau/