PET forhindrer afsløring af KGB-folk

PET har lukket arkiverne for professor Bent Jensen, så han i sit kommende værk om Danmark under Den kolde Krig ikke kan oplyse, hvem der var KGBs folk i Danmark. Det skriver BT.

Historikeren Bent Jensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens Den kolde Krig rasede var der store grupper i Danmark, der mente, at hovedfjenden var USA og NATO. Mange kommunister holdt med Sovjetunionen og på venstrefløjen, der bestod af maoister, marxister og venstresocialister, havde man naive ideer om kommunismens velsignelser og USAs vederstyggelighed. Professor Bent Jensen er på vej med en bog om Danmark under Den kolde Krig og om alle de mennesker og organisationer i Danmark, der holdt med Sovjetunionen eller Kina eller Cuba eller hvad de nu end holdt med.

Men, skriver avisen BT i denne weekend, så skal offentligheden ikke regne med, at Bent Jensens bog bringer særlig mange navne i spil. For PET har effektivt forhindret Bent Jensen og hans forskerhold i at få adgang til væsentlige dokumenter. Det sker, skriver BT, selv om Folketinget og tidl. justitsminister Brian Mikkelsen (K) forsikrede, at Bent Jensen ville få adgang til de samme arkivalier, som PET-kommissionen havde haft adgang til. Det skete bare aldrig. BT skriver, at PETs leder Jacob Scharf, der er tidligere formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Nakskov, og den nu tidligere justitsminister og socialdemokrat Morten Bødskov effektivt forhindrede Bent Jensen i at få adgang til væsentlige dokumenter om nulevende politikere og journalister.

Chikane og forhindringer


I mere end 200 tilfælde, skriver BT, har PET med støtte fra Justitsministeriet forhindret Bent Jensen i at få adgang til hemmelige oplysninger i dokumenter om danskere, specielt ocialdemokrater og politikere fra De Radikale og SF. Til BT siger Bent Jensen, at det effektivt lykkedes PET at forhindre ham og hans forskerkollegaer i at få adgang til disse oplysninger og at det derfor er et "amputeret" værk, der kommer i februar: "I nogle tilfælde må vi ikke nævne folks navne og i andre tilfælde er det organsationer, politiske partier og grupperinger og det er stærkt utilfredsstillende, fordi den opgave vi blev stillet bl.a. var at beskrive den fjendtlige påvirkning, " siger Bent Jensen.

Bent Jensen siger til BT, at PET og Justitsministeriet "nærmest har modarbejdet forskningsprojektet", som var bestilt af Folketinget. De har trukket anmodninger ud og insisteret på at hemmeligholde store mængder information uden "nogen saglig grund," siger Bent jensen.

Hemmeligholdelse

I BT gengives en række eksempler på, at PET har afvist at give Bent Jensen og hans forskere adgang til konkrete dokumenter. Således blev Bent Jensens Center for Koldkrigsforskning nægtet adgang til "Notits af 15. marts 1990 vedr. MFer for Det Radikale Venstre", "Notits af 8. juli 1986 vedr. MFer for Socialdemokratiet" og "Udskrift fra sagssystem af 26. november 2009 vedr. MFer for SF". Og sådan kan man blive ved.

I sit kommende værk er der ikke blanke sider, hvor disse oplysninger skulle stå, men plamager med små hamre og segl som en slags ironisk hilsen fra Bent Jensens og hans forskerteam. PET begrunder sine afslag om oplysninger om kendte politikere og journalister, at det kan skade rigets sikkerhed og PETs samarbejde med andre landes efterretningstjenester.

Folketinget gav i 2006 gav penge til ny forskning i Den kolde Krigs periode, fordi man anså PET-kommissionens rapport for utilstrækkelig, og i 2009 gav justitsminister Brian Mikkelsen garanti for, at Bent Jensen, der i mellemtiden var tiltrådt som leder af forskningscentret, ville få uhindret adgang til alle de dokumenter, som PET-kommisionen havde haft adgang til. Sådan blev det bare ikke. Store dele af PETs materiale og det allermest vigtige, nemlig referater fra regeringens sikkerhedsudvalg, forblev i praksis lukket eller dokumenterne blev så stærkt beskåret, at Bent Jensens og centrets arbejde blev stærkt hæmmet.. Bent Jensen siger til BT: "Der var simpelthen klippet store stykker ud af referaterne, så det undertiden lignede juleklip."

Morten Bødskov bekæmpede forskningen


Tidligere Justitsminister Morten Bødskov blev flere gange i Folketinget spurgt om sagen og om PET og hans ministerium chikanerede Bent Jensens forskning. I efteråret 2012 svarede Moten Bødskov, at Bent Jensen havde haft adgang til alt relevant materiale. Det var blot ikke sandt, og BT skriver, at Morten Bødskov vildledte Folketinget. BT har således set et brev fra nuværende juridisk chef i PET Lykke Sørensen, der 14. december 2007 skriver til Bent Jensen, at PET har fundet "det nødvendigt at udtage enkelte dokumenter", fordi man mente, at de var for følsomme.

Bent Jensen siger: "Det er jo ganske enkelt ikke rigtigt, hvad er bliver svaret i Folktinget. Ingen tror på Morten Bødskov mere - men jeg har nu aldrig troet ham. Der er en masse, jeg ikke har fået adgang til og en masse, jeg ikke må oplyse om." Bent Jensen tilføjer, at Morten Bødskov var en af de mest aggressive for at forhindre hans center i forskningen og få Bent Jensen fyret som leder af centret.

Sovjetiske synspunkter

BT skriver, at der blandt journalister og politikere, var mange, der plejede tæt omgang med ' diplomater' fra den sovjetiske ambassade og drak deres vodka og hørte på deres synspunkter. Det var en gråzone, hvornår de tjente Sovjetunionens interesser og hvornår de blot velvilligt lagde ører til sovjetiske synspunkter. Vi ved nu, at PET anså Jørgen Dragsdahl, der var journalist på dagbladet Information for at være agent eller påvirkningsagent for KGB. Han arbejdede tæt sammen med socialdemokratiske topfolk om at koordinere fodnotepolitikken i 1980erne.

Det er sandsynligt, at han handlede i Sovjetunionens interesse, men PET undlod at forfølge sagen juridisk selv om de altså anså for at være i KGBs tjeneste. Jørgen Dragsdahl var ikke den eneste, som PET mistænkte for at arbejde for KGB. Således havde PET mistanke til, at fotografen Jacob Holdt, den berømte danske fotograf, der havde skabt kritiske reportagefotografier om USA i billedserien Amerikanske Billeder. Af PET-kommissionen fremgår det, at man mistænkte Holdt for et vist samarbejde med Sovjetunionen, der ønskede Holdts kritiske billeder spredt kloden over. Holdt afviser idag, at han tjente Sovjetunionens interesser.Den hemmelige liste


Ingen i Danmark blev tiltalt eller dømt for deres virksomhed, men Politiets Efterretningstjeneste overvågede og aflyttede en række danskere, der var tæt på den sovjetiske efterretningstjeneste KGB.

Derimod udviste Danmark under Den kolde Krig en række sovjetiske ambassadefolk, som man mente var KGB folk, der hvervede danske påvirkningsagenter eller blot udnyttede naive. Der findes i PETs arkiv en liste over danske. som var påvirkningsagenter eller naivt lod sig bruge. Historikere har haft adgang til listen, der er flere sider lang, men kun meget få navne må i dag røbes. Det samme gælder en lang række andre oplysninger fra PETs arkiver, der vedrører danskere, skriver BT, hvis mulige gerninger under Den kolde Krig vil forblive en hemmelighed. Selv oplysninger om fremtrædende personer i det politiske og kulturelle liv, herunder SFs tidligere formand Gert Petersen, skal fortsat hemmeligholdes.

BT skriver, at PET giver udtryk for, at hemmeligholdelsen - også i dag - er nødvendig for at beskytte PETs samarbejde med andre efterretningstjenester.

Ole Espersen og Torben Krogh

BT skriver, at der på listen er personer som tidligere justitsminister Ol Espersen (S) og tidligere chefredaktør for dagbladet Information Torben Krogh. Torben Krogh døde i 2007, og havde havde lige som Jørgen Dragsdahl stor prestige i journalistiske miljøér. Han var chefredaktør for Information i 1969 og igen i 1984 til 1987. Han blev kaldt "Kraig" af KGB folk og blev dyrket med henblik på ' tættere samarbejde' og senere benævnt ' agent'. Ifølge materiale fra KGB, der blev overleveret af en KGB-afhopper, skulle Torben Krogh have modtaget gaver af ' stigende værdi', men oplysningerne er usikre, fordi KGB-officererne muligvis beholdt gaverne selv.

Ifølge KGB-materialet leverede Krogh, skriver BT, oplysninger om forholdene hos Socialdemokratiet, om partiernes forhold til de danske kommunister, samt andre internationale forhold. Af dele af KGBmaterialet fremgår, at KGB havde en vis succes med at påvirke Krogh til at udsprede sovjetiske synspunkter, og at Krogh blev brugt til påvirkningsoperationer i artikler om Nato, EF, nedrustning og afspænding. I 1985 skrev en medarbejder fra PET, at det ' anses for påvist, at Krogh har været hvervet af den sovjetiske efterretningstjeneste KGB, hvorved der utvivlsomt foreligger en overtrædelse af straffeloven'. Sætningen ' hvorved ' blev dog senere streget over.

Samlet set, skriver BT, er det usikkert, hvorvidt Krogh nogensinde foretog sig noget kritisabelt. Men sammen med Dragsdahls virksomhed på Information og blandt socialdemokrater er det klart, at sovjetiske synspunkter under Den kolde Krig, kom til at stå stærkt, fordi de opererede i en tidsånd, der i forvejen var venlig stemt over for kommunismen og kritisk over for USA.