PET-chef tavs om overvågede politikere: Skjuler sandheden om aflytninger

PET-chef, Jakob Scharf, hemmeligholder til stadighed oplysninger om, hvem tjenesten aflyttede under den kolde krig, og han nægter også historikere at skrive om det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bøje Nielsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politiets Efterretningstjeneste har beordret historikere fra Center for Koldkrigsforskning til ikke at afsløre i en historisk rapport, at flere personer direkte eller indirekte er blevet aflyttet af PET.

Politiets Efterretningstjeneste skjuler oplysninger om, at tjenesten under den kolde krig aflyttede et ukendt antal danske statsborgere, herunder politikere og debattører - uden at de pågældende nogensinde har fået det at vide.

PET har i flere tilfælde derfor beordret historikere fra Center for Koldkrigsforskning, der om få uger udgiver et 1500 sider langt to-binds værk om Danmark under den kolde krig, om i den historiske rapport ikke at afsløre, at flere personer direkte eller indirekte er blevet aflyttet af PET, og at udskrifter af eller oplysninger om deres private samtaler stadig findes i PETs arkiv.

Formålet er direkte, fremgår det af PETs dokumenter, at skjule, at de pågældende personer aldrig selv er blevet fortalt sandheden om aflytningen af dem.

- Jeg synes, at det er forkasteligt, at PET, i det mindste i årene efter den kolde krig, ikke har fortalt disse personer, at de er blevet aflyttede, siger Claus Bryld, professor i historie ved Roskilde Universitet.

I et brev fra PET til Center for Koldkrigsforskning, der siden 2006 har arbejdet på det nye værk om den danske koldskrigshistorie, skriver PET direkte, at aflyttede personer ikke må kende sandheden om de alvorlige indgreb, de har været udsat for:

‘Det må således ikke fremgå’ (af værket) ‘at oplysninger stammer fra aflytninger, ligesom de anførte personer ikke må nævnes ved navn. Baggrunden herfor er, at der af hensyn til statens sikkerhed (...) ikke er sket underretning af de personer, som har været genstand for aflytningen.’

I et andet brev skriver PET, at ‘oplysningerne’ - om at bestemte personer blev aflyttede - ‘bør derfor fortsat være klassificerede’, ligesom oplysninger om personer, der på anden måde har været ‘undersøgt’ af PET heller ikke må komme frem, da der ikke er sket ‘underretning af dem om de gennemførte undersøgelser.’

Det er uklart, hvor mange personer, der lever i uvidenhed om, at de er blevet aflyttet, overvåget eller registreret af PET under den kolde krig.

Dokumenterne afslører, at PET i 70’erne og 80’erne, når aflytningerne ophørte, i ukendt omfang undlod at orientere de personer, der var udsat for telefon- og rumaflytning, om dette meget alvorlige indgreb i deres privatliv - på trods af, at det ifølge retsplejeloven bør ske.

Andre personer, der tilfældigt er blevet aflyttet, fordi de opholdt sig i et aflyttet rum eller talte med en aflyttet person, har heller aldrig fået besked.

- Jeg går - selvfølgelig - ind for, at der er størst mulig åbenhed og offentlighed om den kolde krigs historie. Men det var naturligvis på sin plads, at PET aflyttede sovjetiske diplomater, KGB-officerer og deres danske kontakter og agenter, som ikke selv informerede danske myndigheder om deres kontakter til en fjendtlig efterretningstjeneste. Men nu så mange år efter kan jeg ikke se, hvorfor de aflyttede ikke skulle kunne få adgang til udskrifterne af aflytningerne, siger professor Bent Jensen.

Det fremgår af retsplejeloven, der regulerer politiets metoder, at der - når en telefonaflytning stopper - skal ‘gives underretning om indgrebet’, ligesom de aflyttede skal orienteres om, hvad de har været mistænkt for - men politiet kan lovligt undlade at orientere de aflyttede, hvis det ‘kan skade efterforskningen i en anden verserende sag’ eller hvis andre hensyn taler for det.

Professor Bent Jensen  tvivler dog på, at hemmeligholdelsen skyldes hensynet til ‘statens sikkerhed - et kvart århundrede efter østblokkens sammenbrud og 30-40 år efter de nævnte aflytninger fandt sted.

-  Når PET ikke har givet folk besked, er forklaringen måske, at det er frygteligt besværligt, fordi folk så vil have at vide, hvad der står i aflytningsrapporterne. Det forstår jeg godt, og jeg kan ikke se, hvad problemet skulle være med at give folk adgang til det. Det er jo deres egne samtaler, siger Bent Jensen.

Professor i historie Claus Bryld siger, at PETs hemmeligholdes selvfølgelig kan skyldes, at PET vil skjule oplysninger om tjenestens arbejdsmetoder, men han tilføjer, at ‘man kan ikke afvise, at PET´s afvisning af at give indsigt i en lang række papirer, skyldes, at man måske ikke har fulgt loven i den måde, som man arbejdede på, og det ønsker man ikke frem, selv så mange år efter.’

Og det med ‘arbejdsmetoderne’ tror professor Bent Jensen ikke på.

- Det er jo ikke ligefrem en hemmelighed, at en efterretningstjeneste anvender telefonaflytning, siger han.

Ole Stig Andersen, øverste chef for Politiets Efterretningstjeneste i koldkrigsårene 1975 til 1984, og siden direktør for Folketinget, mener, at PET dengang handlede korrekt, men at de aflyttede i dag burde have adgang til oplysninger om dem:

- Det var fast praksis - og efter min opfattelse en rigtig praksis - at personer, der blev aflyttet i forbindelse med langvarige kontraspionage-operationer eller antiterror-operationer ikke blev orienterede, når en aflytning ophørte, ganske enkelt fordi de pågældende og personerne i deres miljø ikke skulle kende til PET’s interesse for dem, siger han og tilføjer:

- Men hvis du spørger mig, om jeg mener, at de aflyttede i dag, så mange år efter, kan få viden  om, at de har været aflyttede er mit svar: Som udgangspunkt, ja.

Han siger, at det ‘ikke er tilfredsstillende,’ når der åbnes op for sagerne fra dengang, ganske som det sker i forbindelse med den nye historiske udredning fra for Koldkrigsforskning og undersøgelseskommissionen vedrørende PET fra 2009, så ‘at spise offentligheden af med en amputeret del af de historiske kendsgerninger.’

- Historien skal ikke serveres som afskåret pålæg. Læg det hele frem. Lad os få diskussionen, siger Ole Stig Andersen.

Koldkrigsforsker ved Syddansk Universitet, lektor, ph.d. Thomas Wegener Friis er enig:

- Det er selvfølgelig krænkende, at en efterretningstjeneste aflytter, overvåger, registrerer eller på anden vis indsamler oplysninger om én, og det er så dobbelt krænkende, at man ikke så mange år senere kan få at vide, hvad der står, og tage til genmæle, hvis man mener, at PETs vurderinger er forkerte, siger koldkrigshistoriker, lektor, ph.d. Thomas Wegener Friis fra Syddansk Universitet:

- Det letteste for PET i hele verden er jo bare at sige: Der er lukket i 1000 år for alle, men det er ikke en værdig løsning for nogen. PETs oplysninger er jo ikke Moselovene, altså sandheder, mejslet i sten, men vurderinger og opfattelser, der kan være forkerte. Derfor burde der kunne findes en løsning, hvor folk får adgang til viden om deres egen sager, hvorpå de - hvis de finder det nødvendigt - kan tage til genmæle og vedlægge deres egne fortolkninger, så det ligger på sagen, siger Wegener Friis.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra PETs chef, politimester Jakob Scharf.

LÆS MEGET MERE I BT I DAG. LÆS BLANDT ANDET:
* Tidligere PET-chef: OK at skjule aflytninger
* Margrethe Auken blev aflyttet af PET: 'Jeg har aldrig hørt et ord'
* Jørgen Dragsdahl: 'Det er krænkende'